mandag den 14. april 2014

Mandag er...

 
Mandag er mig, der fotograferer magnoliegrene i vaser.
 
  I forgangen
 

 
Og i soveværelset
 


 
 Og i stuen
 
 
 
 
Mandag er mig der besøger min mormor og morfar, - og sammen med morfar kører i Bauhaus efter mørtel og fugemasse. Og mig der glad viser min mormor mit nye drivhus.
 
 
Mandag er mig, der forventningsfuld henter mine billeder efter indramning.
Ørnefjeren jeg fik af Louise i julegave, hænger nu i stuen. Og det lille botaniske billede fra markedet i Berlin, får vist plads ved min seng i soveværelset.

 
Mandag er mig, der pludselig kommer i tanke om, at jeg er nødt til vande i drivhuset, selvom det blæser en halv pelikan. Og mig der, selvom det blæser en halv pelikan, bliver i min have for at lede efter vinbjergsnegle - og finder de første.



Og mandag er mig der fotograferer min mand - i smug.
Mandag er også mig, der driver den i badekarret , og mig der kigger op på min nye plante
 
 
 
Det er mig, der på sådan en mandag broderer blåbærris og anemoner på mit juletræstæppe,
 - fordi jeg KAN!
 
 
Mandag er mig, der skal se gode film og drikke latte, 
fordi drengene er ved farfar og farmor til i morgen.
 
Mandag er mig, mig der glæder mig til i morgen, fordi jeg skal mødes med Marina.
En pige jeg kun kender gennem ordet, fordi jeg følger hende på bloggen Badut.  Gennem smukke ord, tanker, indstillinger og holdninger, har hun ramt mig,. Tænk, hvis vi også i virkeligheden kunne berige hinanden
- jeg håber det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar