torsdag den 13. februar 2014

Fastelavskostumer 2014 - del 1

Det har været sådan en dejlig dag. Jeg har haft besøg af to af "mine" kreative kvinder, min bedstemor og min svigerinde. De har, det meste af dagen, arbejdet side om side ved mit spisebord. Rikke i fuld gang med at lave et ulvekostume til kusine Dagmar. Som udgangspunk ville Dagmar ikke have pels på ulven, men heldigvis fik vi hende overbevist om, at ulven altså er flottest med pels. 
Inspirationen til ulvekostumet er fundet på pinterest - lige her.
 
 



Bedste har haft travlt med at udbedre de "skader",  jeg i aftes, da jeg broderede på egen hånd, pådrog juletræstæppet. Hun mente nu ikke, at skaden var så stor, men deri er vi ikke helt enige.
Og så har vi syslet lidt med at sammensætte nogle af alle de mange firkanter Rikke har hæklet, så det kan blive til er fint tørklæde.
 

 
Dagens måske mest udfordrende projekt har været troldmandshatten til Viktor. Desværre har vi været for optagede af at arbejde på hatten til, at jeg har fået taget ret mange billeder af processen. 
I genbrug fandt jeg en gammel filtspejderhat, som vi har arbejdet videre på. På billederne nedenfor er min svigerinde i gang med at sy mellemstykket af hatten fast. Her i aften har jeg fået lavet spiralen på hatten, og vi har fået draperet stoffet op omkring hele hatten. Tilbage er nu, at få syet stoffet fast - og tilslut at få pyntet den. Jeg er ikke i tvivl,  hatten bliver super flot.
 
 
Nedenfor ses hatten, som er inspirationskilden til Viktors hat. Hatten er fundet på pinterest - lige her.
 
Mangler du inspiration til årets fastelavnskostumer, har jeg på pinterest lavet en opslagstavle med fastelavnsideer.
 

Yderligere har jeg vist drengenes fastelavnskostumer fra tidligere år frem her på bloggen - elverprinsen, blæksprutten, dragen, Fugl Phøniks, Sherlock Holmes, Bardakrigeren, & Den gale Hattemager.

10 kommentarer:

  1. Tak for farvehjælp til tørklædet. Du er utrolig dygtig til at koordinere farver til et samlet hele. Gid jeg dog kunne lære det. Det var en hyggelig eftermiddag i det kreative univers, sammen med dig og din dygtige bedstemor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! Det var så dejligt at være sammen med jer dygtige damer. Hatten bliver simpelthen så god - takket være dig - så det er godt, at vi kan hjælpe hinanden, der hvor vi hver især har vores styrker.
      Vi ses i morgen - det glæder vi os til.
      Rigtig dejlig dag.
      KNUS

      Slet
  2. Du laver altså de VILDESTE kostumer :-O Det ligger da åbenbart til familien, for ulven er da også blevet super, super flot!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Trine - jeg finder på mange og vilde ideer, men heldigvis har jeg rigtig dygtige hjælpere omkring mig, der kan hjælpe mig med at udføre mine ideer til virkelighed. Min du har gang i fastelavnskostumer Trine?
      Kh. Kristina

      Slet
    2. Det er så sejt - og det lyder altså enormt hyggeligt! I år har jeg fokuseret så meget på syning til mig selv, at Malthe er spist af med en spiderman-dragt fra H&M, der dog bragte større glæde, end et hjemmesyet vist ville ha' gjort :-D Men her forleden kom jeg lige på et nemt kostume til Mille, så jeg tror, jeg kaster mig ud i at sy en piratkjole til den lille dame - en hurtigt tur på pinterest fik ideerne til at spire, og så kan man lige pludseligt alligevel ikke la' vær ;-D

      Slet
    3. Det er ikke dårligt at blive "spist af med" Spiderman :) Pirat, det lyder spændende... Faktisk har drengene også været i overvejelser om pirattøj. Det synes jeg også, der kunne være en rigtig sjov udfordring. - Men indtil videre har vi rigeligt at se til med den troldmand og ugle vi har kastet os ud i.

      Slet
  3. Sikke nogle flotte fastelavns kostumer. Havde jeg mødt den ulv en mørk aften, var jeg blevet virkelig ræd ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den ulv hører til de "grimme" og er ikke til at spøge med :) Ej, spøg til sige, den unge dame er simpelthen så super sej i hendes flotte kostume.
      Rigtig dejlig weekend til dig og dine.

      Slet
  4. Det er så imponerende - og jeg elsker at I bare laver en stor fælles kreadag hvor I arbejder sammen på hinandens projekter...
    Virkelig skønt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karen -
      Tusinde tak for din hilsen. Jeg tror faktisk, at årets kostumer bliver fantastiske, og det er jo fantastisk, at vi kan hjælpe hinanden og tilmed hygger os enormt når vi arbejder sammen.
      Kh. Kristina

      Slet