lørdag den 8. februar 2014

Absolut ingenting

 
Morgenen bød mig velkommen med en kedelig overraskelse - blærebetændelse.
Jeg priste mig lykkelig over, at jeg ikke tog hele pencillinkuren, da jeg sidst havde en omgang, så jeg fik slugt et par piller i en slem fart og sov formiddagen væk.
Resten af dagen har jeg tilbragt med benene trukket godt op under mig i lænestolen, lammeskind under rumpen, the inden for rækkevidde og med hækletøj, bøger og computer som beskæftigelse.
Jeg har nydt vibeæggene i vindueskarmen. Blomsternes smukke grafiske mønstre er et glædesstudie.
I morgen vil jeg lave lidt mere ... men i grunden er det vældig hyggeligt med sådan en laveingentingslappeafdag.

4 kommentarer:

  1. Det er nemlig slet ikke skidt med ren afslapning, men nok lidt sjovere hvis man har det godt. God bedring og god weekend.

    SvarSlet
  2. Du har helt ret, Marie-Louise... Det hele er lidt sjovere, når man er frisk, men heldigvis synes jeg allerede, jeg kan mærke pencillines helbredende og lindrende virkelig.
    Tak for hilsen - og rigtig dejlig weekend til dig og dine.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at en lave-ingenting-slappe-af-dag er godt for sjælen. Rigtig god bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du bestemt ret i, at det er. I hvert fald er jeg frisk igen... :)

      Slet