fredag den 13. december 2013

13. december

Efter at have hentet drengene fra skole satte vi kurs mod Århus, hvor vi skulle besøge min søster og Cecilie. Vel har vi i sidste uge været i Den Gamle By, men en tur mere gik vi altså ikke af vejen for. Denne gang var det så småt begyndt at blive mørkt, da vi kom . Så vi oplevede stedet helt anderledes end sidst.  I husene blev tællelysene tændt og ligeledes gadelamperne.
 

 

Da vi sidst var i byen, nåede vi ikke drivhusene, det gjorde vi til gengæld denne gang. Det gamle apotek, købmandsbutikken, boghandleren, drivhusene og køkken-/urtehaven er mine yndlingssteder.  I drivhusene blomstrede juleroser, tazetter, amaryllis og hyacinter - bedårende.




 
Blandt de sidste gæster forlod vi Den Gamle By. Hvor er det dog mægtigt, at vi har sådan et klenodie af kulturhistorie liggende midt i Århus. Min søster og jeg besluttede i dag, at vi vil, når vi bliver gamle, være frivillige arbejdere i byen. Da vi kom hjem våde og lettere forfrosne stod Cecilie klar med julefrokost.
 
Efter at have spist os mere end mætte og varmen igen havde bredt sig rundt i kroppen, havde min søster og Cecilie en overraskelse til os. Vi satte os i bilen og blev kørt til Hinnerup.
I Hinnerup ligger Fredensgade - en ganske almindelig villavej, formoder jeg, og dog for hvert år den sidste søndag i november pynter beboerne villavejen op. De dekorerer deres huse og haver med lyskæder, snurrende juletræer og talende rensdyr. Jeg har aldrig set mage, der er uden sidestykke. Umiddelbart er det jo rædselsfuldt, aldeles smagløst,.
Alligevel blev jeg næsten blæst bagover, og må jeg bøje mig i støvet over det engagement og fællesskab, der ligger bag sådan en idé. Fantastisk når mennesker i fælles flok går all in - det gør mig glad og stille.
 
Fredensgade  - det er jo umuligt at fange med kameraet, ville ellers gerne have kunnet, men filmen gør det ganske godt, og musikken gør det jo smukt.
Men det er en oplevelse at se det live, og skulle I være på Århusegnen efter mørkets frembrud, så bør I aflægge stedet et visit.
 

Fascinerende er det at gå gennem Fredensgade og kigge på husene og i haverne, hvor lysende rensdyr, nissemænd, juletræer ... glimter, bimler og bamler.
Og det er helt i orden at glo, mens vi var der, endda under håndboldkampen, gik 30 mennesker rundt i gaden og kiggede på husene. Min søster refererede hvordan turistbusserne i aftes var kørt gennem gaden.
Selv stod jeg næsten på hovedet, da jeg i flere af haverne opdagede de små eventyr, der gemte sig bag hækken.
Flere steder var der lagt et grantæppe. På grantæppet piplede det op med små lysende paddehatte, nisser, kogler, træer - magisk... Og selvom jeg ikke er til juletrækæder i overflod, så ved jeg, at jeg næste år skal have et grantæppe med lyskæder, kogler og små lysende svampe - for jeg kan vel ikke nå at få lavet det i år? - Og dog... I hvert fald skal jeg lige finde ud af, hvor de skønne lysende svampe kan købes.
 

2 kommentarer:

  1. Du kan sagtens nå at få et grantæppe med lysende svampe. Det ser hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg også, jeg er nødt til at få lavet - meget fint er det i hvert fald

      Slet