lørdag den 19. oktober 2013

Vemodigt

Tåbeligt, måske nok...
 
- men det er virkelig med vemod, jeg i dag har taget billeder af drengenes junosenge, og at de nu er sat til salg. Faktisk burde jeg have taget det skridt langt tidligere, da det nu er over et år siden, drengene flyttede ud af sengene. - Og sengene har siden da, blokeret for at lave et dejligt kontor til Allan. Nu skal sengene væk, og kontoret skal males. Allan skal have et rum, han kan nyde at være i. Det er rimeligt, det ved jeg... men jeg er alligevel en smule vemodig.
 
Vemodet består vel i den erkendelse, at der ikke kommer flere småbørn her i huset. Ikke at vi havde planlagt flere børn, men det et nu alligevel en mærkelig fornemmelse, at alt det med små børn er et overstået kapitel. I garagen er barnevogn, klapvogn, weekendseng, dyner, og det skønneste babytøj opmagasineret - så skulle nogen af jer læsere være interesserede, har jeg en del på lager, som min fornuft nu fortæller mig, at det er blevet tid til at skille sig af med, og så håber jeg, at det, når tingene er kommet videre, føles rigtigt også i hjertet.
 
Tåbeligt, måske nok... - men det er sådan, jeg har det. 
 
 


8 kommentarer:

  1. Jeg kan godt følge dig - det er svært at give slip på... Ikke at jeg har været nødt til det endnu - men med 10 år mellem den første og nummer to, så har jeg været igennem "jeg er nødt til at skille mig af med det her"-fasen

    SvarSlet
  2. Pu-ha! Dejligt, at høre. Så er det altså ikke bare mig..., jeg skynder mig at fortælle min mand dette, da han har noget svært ved at følge mig :)

    SvarSlet
  3. Jeg kan SAGTENS følge dig! Vi tror også, at Askil skal være vores sidste barn, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er sidste gang, jeg oplever en babys udvikling.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, kære Anna, at andre kender følelsen. Min rationelle side synes bare, at det er lidt pjattet at have svært ved at skille sig af med døde ting, men problemet er, at mine følelser tager lidt over, og sætter en masse tanker i gang om en svunden tid.
      Kærligst Kristina

      Slet
    2. Døde ting er kedelige og nemme at skille sig af med. Pointen her er netop at de senge ikke er døde ting og slet ikke for dig. De senge er fyldt med minder og din kærlighed til dine sovende drenge har gnedet en særlig stemning omkring dem. De er ikke døde, men bliver de stående vil de langsomt støve til og dø. De skal netop videre for at leve videre hos nye mennesker og du skal have nye levende ting omkring dig.

      Slet
    3. DU er en SKAT! Tak for din kloge ord - det giver rigtig god mening. Og jeg må vænne mig til tanken, da den første af sengene afhentes kl. 16.00 :)

      Slet
  4. Å den følelse kan jeg sagtens genkende. Jeg synes det er svært at den tid hvor et lille menneske holdt en i hånden på vej ud i eventyret er forbi. Nu drøner de jo oftest i forvejen og om lidt må man slet ikke komme med.....

    SvarSlet
  5. Ja Marina, du har ret... om lidt må vi slet ikke komme med - jamen, det kan jeg da slet slet ikke holde ud. Pu-ha! Alt alt for mange tanker, fordi de junosenge skal videre :)
    Kærligst Kristina

    SvarSlet