torsdag den 3. oktober 2013

Ordet er smukt!

I går stak en kollega mig et avisudklip i hånden.
"Jeg kom til at tænke på dig, da jeg læste dette" sagde hun ... "for du siger, at du holder så meget af sensommeren og af efteråret så prøv lige at læse dette".
I garderoben begynde jeg læsningen af "Septemberpostkort". Efter ganske kort tids læsning mærkede jeg, hvorledes ordene i postkortet ramte mig. Jeg blev fyldt med en taknemmelighed over, at ord kan være så stærke, smukke og sanseligt beskrivende.
 
Velvidende at vi nu skriver oktober, og september allerede er levet, så følger her Septemberpostkort af Morten Søkilde - med mine septemberminder i billeder
 
 
 

Sommeren er omme, omtrent, og selvom jeg holder en levende fornemmelse for helhed og enhed oppe, bestod der dog en hjemve mod september, der kredser og det sweeteste vemod, jeg kender:
Her, hvor jeg, godt gennemstegt og komplet dorsk, for resten fregnet som et helt stjernekort, efter en overkropsfedtede sommers sold og fede solcreme, henbobler som solskoldet, kogt krebs, opsteg osse sprogets hede som ophobede oplevelser og stof: Strofer, der knopper hos poeten her: Netop denne hede, der efter en vegeterende og resorberende epoke  - hvor jeg som en doven greve drev om,  levede, og lod leve - slog det oftere og oftere frem, som grelle, men efemere feberfornemmelser for et tempereret, noget koldere vejr. O, sensommer! Velkommen september!


 
HVOR jeg dog elsker eftersommerens flor! Med de henblomstrende rododendroner, korsedderkoppers klejne net, der vejrer for de voldsomme oktoberstorme, hvor de store, bortsejlende hjejleflokke fortones, ved det trommende, lodrette regnvejr over tordenvejrshotellerne, bort, som en elskedes, nedtonet stemme.
 
OG HENTEDE jeg gemmekrogens sketchblok frem, og slog op, hvor som helst, dejsede der bogpressede, blegt-vjolette engvjoler, vorterod, kveller, vedbend og kornblomster nedover strofer her - og tog ordet: Sent glemmer jeg en sommer, hvor jeg, som dreng, stod med shortsben og tegnede stenhegnets skel, hvor et, troede jeg, levnet hvepsebo gjorde en morsom model: Fejt begejstret for sjov, smed jeg et blommeskrog; ventede: Og nok kom de, lokkede, lover jeg for, snerrende vrede, stressede hvepse frem! Og ved en, der efterlod en streng brod, skreg jeg med et hjerte, der slog som propeller.
 

 
JEG ELSKER moserne om sensommeren, dette Eckersbergblege perlemorsspejl, hvor der mellem mosbevoksede sten og et solplettet, spredt hejreskelet, ses en snoge-rede, septemberbeboet. Jeg elsker de knortede rosenstokke, der med deres korte og krogede torne, deres kegleformede blomsterknolde: Selv efter en glohed, vedholdende sol, over en hel sommer, knopper, kommer, blomster og deflorerer de - fremdeles:
Trods let forrevne, skjoldede med ormelort og snglespor, bovner de som softe, omfoldede sportsokker, rene som sne, og spreder deres promenente odor!
(et stof mellem lemon, melon og mentol).
 
 
 
Jeg elsker engene og overdrevet, heden, hestene, der render og leger, det modnede korn og sennepsblomsterne!
Men det, jeg nok elsker mere en noget ved verdens forekommende overflod og den megen pomp, Vorherre overlod os overhovedet, er netop skoven, men skoven ovenover den skov, hvor de flot knejsende poppeltoppe sejler med skovsnepper, mejsereder og sol ombord, hvor de som store skorstensfejerkoste lodne elme fejrer freden og fester med stort stjerteleben og solsorteleg, og hvor der henover egekronernes enorme grene er et egernrend - nej!
den skov, jeg mener, er skoven deropppe, hvor den fossende, fosforescerende og mest broget sols brede pensel peger gennem, og som en grov korneols kegle, kolorerer om omkredser de som em henskredne, henover-verdens-rejsende vejrtotters flotteste solslotte - O, som popcorn, rober, og florlette promkjoler poserer og drejer og dejser de om mod det reneste, deroppe, her og der, helt monokrome lofts blotteste kobolt!




HVEM elsker vel sensommerens boltren og hele septemberspektrets noble vejr, mere end den, der ser, hvor nedtonet den ellers fejreste henlevende sommers letbenet vellevneds oplevelser gled bort, som genspejlede snefogs henvejren, eller som glorjer om vege solstrejsgejst. For den bleghed, der forekom oktober og senerehen  november som fermenr, gennemgreb og nedslog osse poeten, for hvem den nemt oprevne hjertesorg over sensommerens decrescendo, lod som om verden stoppede der, hvor solens og stjernes og englenes element smed en regn over de kolde fortove, og opsejlede fornemmelser for storm:



Jeg skelede mod storken, der efterlod den med ombre og okke betonede skov en grenresternes forede rede, og lod som om jeg lo gennem ekkoet.

MEN hvorend jeg spreder sprogets stof over den jord, jeg selv slog rod hos, og elskede, mellem bette forget-me-notte, slendre snerler og vejbredsblomster, opsteg de vers, den bekrevne septemberflor forlener med pollenkorn og fede hvedekolber, mosskorper, rokkesten og ormegrotteer. Og hvem der kender og plejer vemodet som en sommerlevnets generosetet og polstrer senge-fod-ende.poserne med eftersommerens gemte blommesten, holder osse hovedet koldt for den termosokker forkolde, godt snottede, mentolhostende og helt febervorne decembers komme: Verdensforsortnersken som med gemen morgenfrost og enorme sneskovlformede moonbootfodspor gennem de mennesketomme snestorme, og koldskoldende, streng regn og let klemte snebolde generobrer hele scenen.

Morten Søkilde
Kronikkens naturkalender 22 september 2013


4 kommentarer:

  1. Å så smukt. OG smukke, smukke billeder. Jeg synes dine billeder bliver bedre og bedere hele tiden og de passer så utroligt godt netop til DIG. God weekend.

    SvarSlet
  2. Og god weekend til DIG! Nu lyder jeg måske underlig, men jeg savner sådan at kende dig i den virkelige verden.
    TAK for dine altid rosende og opmuntrende kommentarer.
    De kærligste tanker
    Kristina

    SvarSlet
  3. Ofte er det svært at sætte ord på noget man holder så meget af. Man bliver stille i sin kærlighed. Fuldstændig overgivet i beundring over det man ser. Skønt at læse, Kristina. Jeg tror jeg næste gang i mosen vil tænke på dens skønhed, i stedet for om jeg træder rigtig på græsknoldene. Eller nej, det dur jo ikke. Jeg gør begge dele. klem Lise LE

    SvarSlet
  4. Sødeste Lise... Gør begge dele :) Rigtig dejlig weekend til dig.
    Kærligst Kristina

    SvarSlet