fredag den 18. oktober 2013

Højriis by night


I aftes var Therese, Louise og jeg til en u(hyggelig) tur på Højriis slot på Mors. Jeg har ved flere lejligheder skrevet om Højriis slot her på bloggen, da jeg er dybt fascineret af det forfaldne gamle eventyrslot. Hvert år besøger vi om sommeren slottet, for at løse den mordgåde slottets indehaver, Vibeke Schwerin iscenesætter. I aftes havde man som noget nyt inviteret til en voksenaften på slottet i mørket.

Der var lagt op til en uhyggelig aften. Publikum skulle møde op kl. 20.00. iført sort tøj og medbringende lommelygter.
 
Rammen var fantastisk, da vi i mørket kørte ad alleen til slottet. Over vejen blæste nedfaldsblade, og fuldmånen lyste mellem de høje træer.
Mange var mødt op, læs her alt for mange... - Vi blev mødt af tre ejendomsmæglere, som tog imod os, som om vi var interesserede købere af slottet. Først blev vi fortalt om slottets tilstand. At der fornylig, pga. en voldsom storm, havde været en nedstyrtning af murværk på en del af slottet. 

Forventningerne var store, da vi gik mod slottet.
På slottet iscenesatte 15 skuespillere en gammel historie om slottet. Den går ud korte træk ud på følgende;
Slottets herre kommer efter længere tids rejse hjem og opdager, at hans kone har været ham utro. Da han er en vægelsindet mand, tager han ikke i første omgang affære, men det gør i stedet hertugens  faster, hun overtaler hertugen til, at lade sin kone indemure i væggen. Bøddel og bødlens datter tilkaldes for at torturere hertugindens elsker. Hertuginden, som er med barn, får barnet som efter fødslen tages fra hende, og hun indespærres i et aflåst rum. I mens tegner hertugen tegningerne til det rum, hertuginden skal mures ind i. Mureren kaldes til slottet for at bygge rummet.
  
 
 
 

Hertugindens faster som vi mødte i riddersalen.
Vi møder hende, hvor hun ondskabsfuldt og iskoldt beretter for ravnen, som hun spiller skak med, hvorledes hun har fået overtalt hertugen til at tage affære på hans hustrus udskejelser.
Hun spillede så fantastisk, at vi længe blev hængende ved hende, blot for at iagttage hende i rollen.
 
Dernæst gik vi i kælderen, hvor køkkenpersonalet ulykkelige pakkede børnetøj sammen, og anspændte talte sammen om, at det måtte blive, som det blev. I kælderen mødte vi også bødlen og bødlens datter. Bødlen og datteren spillede overbevisende totalt gak, og grinede uhyggeligt af omstændighederne. I kælderen fandt vi også liget, af det vi formoder, må være hertugindens elsker.



I den anden af slottets længer mødte vi på førstesalen oldfruen, som trøstede hertugens kusine. Kusinen blev ved med at "jamre" om, at Gud ville straffe dem for deres gerninger. Mens vi lyttede til deres indbyrdes snak, hørte vi ulykkelig spædbarnegråd i værelset ved siden af. På hele første sal fyldtes stemningen af den ulykkelige spædbanegråd.
I tårnværelset arbejdede mureren på at mure den væg, som skulle udgøre det kammer hertuginden skulle indemures i. En af stuepigerne blandede mørtel til mureren, og hun blev med jævne mellemrum dirigeret hen til mureren, for at han kunne tage bestik af murens højde.


Nedenunder mødte vi hertugen som i tungsindig tilstand, slog streger på arbejdstegningerne til mureren. Med jævne mellemrum rejste han sig, og gik gennem stuerne til det sted, hvor han havde indespærret hertuginden. Hertuginden sad bag en aflåst dør, hvor hun skiftevis skrigende, tryglende og angrende bad hertugen om tilgivelse.


Heldigvis gav vi os den fornødne tid til at blive på slottet så længe, at de fleste publikummer havde forladt slottet. Vores første tur rundt på slottet, druknede totalt i tumult, grin, snak af alt alt for mange mennesker. Skuespillernes fantastiske præstationer og ord druknede ligeledes i tumult.
Men anden gang vi bevægede os rundt på slottet i mørket med de blafrende stearinlys, alle skuespillernes ord og lyde, var stemningen fantastisk.
Vi havde nok forventet noget andet af aftenen, noget endnu mere uhyggeligt... men ved nærmere eftertanke - var dette helt fantastisk, og mindst ligeså uhyggelig en historie, som en haunted castles iscenesættelse.
Jeg gad så godt skrive og iscenesætte en aften på Højriis... - og jeg er fuld af ideer til, hvordan sådan en aften kunne tage sig ud.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det lyder helt fantastisk, men ja for mange mennesker kan sagtens ødelægge sådan en aften. Jeg elsker at læse alle dine små tips til steder her i nærheden som jeg drømmer om snart at besøge. TAK for det.

    SvarSlet
  2. Marina! Du SKAL virkelig se Højriis, jeg er overbevist om, at du vil elske det sted. Det kalder på eventyrene i os, som jeg ved, at du også kan lide at finde frem.
    Aftenen var virkelig fantastisk - men Højriis havde ikke organiseret aftenen godt nok, og alt for mange mennesker ødelagde det intime og eventyrlige.
    Som jeg skrev, gav vi os heldigvis tid til at se det hele en gang til, efter de fleste havde forladt slottet, og det var godt, for ellers var vi taget hjem, med en noget tom fornemmelse af, at det var en mislykket aften.
    Skynd dig at tage familien med til Højriis, I vil virkelig kunne lide det - og en unik mulighed for igen at tage børnene ved hånden, og vise dem et eventyr.

    SvarSlet