søndag den 4. august 2013

Småland 3 - fisk, natur og geocaching

Smålands natur er så ganske vidunderlig. Jeg har altid elsket Astrid Lindgrens bøger - som barn var det først Emil og siden Pippi der fik mig til at lytte i mange timer. I mit voksne liv er det andre nuancer i hendes litteratur, som optager og fylder mig. Sproget, menneskesynet, legen og alvoren som går hånd i hånd ligesom sorg og inderlig lykke gør det - Astrid er en sand mester.
Drengene og jeg har op til ferien og i Småland læst en af mine yndlingsbøger, Ronja Røverdatter. Arthur var desværre ikke helt stor nok til at kunne fastholdes, men Viktor var med hele vejen, også da jeg "grædende i smug" - læste Lovis besøg i Bjørnegrotten, og Skalde Pers død.
"Græder du mor?", spurgte Viktor mig "lidt" svarede jeg, hvortil Viktor klog konstaterede, at det forstod han så sandelig godt, for det var også meget fint skrevet, hvor er han klog min dreng :)
 
Når jeg læser sproget i hendes bøger bliver jeg opslugt, varm og bevæget - hendes skildringer af mennesker og den smålandske natur er uden sidestykke.
Når jeg færdes i den smålandske natur, forstår jeg, hvorfra hun har inspirationen... for naturen er præcis så fortryllende, levende, forunderlig og magisk som Astrid Lindgren på allersmukkeste vis forstår at formulere det videre i ordet.    
 
Småland er rig på små og store skovsøer. De ligger smukt drysset mellem høje graner og birketræer... - og vi var heldige, for netop nu blomstrer åkanderne. Præcis som i Emil fra Lønneberg... Hvor Alfred og Emil aftenbader i søen, efter at Emil i arrigskab er kravlet op gennem skorstenen i værkstedet. Line, som igen gør kur til Alfred i skumringen, tror Emil er en myling, da hun ser den tjærede Emil med bøsse i hånden på taget af værkstedet. - Og til min barndoms store fryd må Line igen se sig slået af Emil, da Alfred forlader kæresteriet med Line til fordel for Emil.
 
Du og jeg Alfred, ja, du og jeg Emil...
 
 
 
Drengene har fisket... tålmodigt - og de har bestemt hygget sig - om end ikke en eneste gedde eller aborre bed på krogen.
 

 
 
Godt med en far der lige ved, hvordan man gør, og er god til at lære fra sig.

 


 

 
Regntøj og gummistøvler - og så på farten.
Koordinaterne er indstillet til geocaching i de smålandske skove 
... over stok, sten, broer, sump ... gennem krat, buskads og tæt skov.
 






Efter 2½ time kunne endnu 5 geocaches tilføjes Super L

2 kommentarer:

  1. Dejlige billeder - som sædvanligt :-)

    SvarSlet
  2. Tak, kære Gitte. Og godt at du ikke er stået helt af ovenpå alt det smålandske. Men det var bare så fantastisk, at det er svært at få armene ned igen. Håber, du nyder sommeren med dine kære.

    SvarSlet