Højriis slot er et fantastisk, betagende og eventyrligt lille slot, som ligger på Mors. Hvert år danner slottet rammen om en mordgåde, som publikum får til opgave at løse.
I dag satte drengene, min søster og jeg kurs mod Mors for at løse dette års gåde. I receptionen på slottet fik vi udleveret Morsø tidende. I den kunne vi læse om den smukke Rose og om hendes far Hertug Konrad. Vi blev også oplyst om, at slottet i år besøges af hertugens rige søster, som har hendes datter, svigersøn, kuratoren Max samt hendes trofaste butler med sig. Med sig har hun også en værdifuld malerisamling, og det er netop denne samling af malerier, der sætter gang i svindel, misundelse, intriger og et mord.
Højriis kan dateres tilbage til 1397, hvor ridderen Johan Skarpenberg var ejer af stedet. I dag ejes stedet af Vibeke Schwerin. Hun er uddannet journalist. Skriveglæden bruger hun i allerhøjeste grad, når hun hvert år skriver en ny mordgåde. Gåden iscenesættes på det smukke slot. Uanset hvor blikket rettes, er maleriske motiver - det er en fryd for alle sanser.
I hele juli er stedet levendegjort med skuespillere, som agerer ind i gåden. Fantastisk... Efter at have hørt klaverspil og set kuratoren Max' lille atalier i riddersalen gik vi i kaminstuen, hvor vi snart erfarede, at noget var rivende galt. Væltede stole og opkast... - på bordet et brev, som naturligvis blev læst og taget in mente til vores videre færd rundt på slottet.
Vi var også ved voldgraven - her har der ved flere lejligheder i tidligere gåder fundet meget sted men ikke i år.
Jeg kan få mange timer til at gå ved at kigge i de gamle sale og værelser. Det er så smukt!
På slottet er der de mest vidunderlige gamle tapeter, paneler, farver - alt i fin harmoni, æstetisk, fascinerende - og en vidunderlig stemning af et forfald og forladthed der pirrer nysgerrigheden. Tænk at være stylist sådan et sted, wauw, gid det var mig.
I den lyserøde salon mødte vi Rose.
Efter vi havde været rundt på slottet, gik vi en tur i parken, hvor vi endnu en gang blev betaget af den fantastiske hængebøg. I parken var vi også ved karpedammen og en tur i gifthaven.
Efter at have besøgt parken, vendte vi retur til slottet og gennemgik det hele endnu en gang, for at sikre os, at vi havde styr på plottet.
Et af de rum jeg kan bruge rigtig lang tid i på slottet, er det grønne rum. Her er et skrivebord med en gammel skrivemaskine, stakkevis af bøger, aviser, blade - reagensglas, kolber - der en magisk atmosfære i det rum, og der bag skrivebordet ville jeg gerne slå mig ned. Arthur havde det tilsyneladende ligeså - i hvert fald sad han en rum tid bag den gamle skrivemaskine og kiggede sig omkring.
På øverste sal mødte vi mange af skuespillerne, også en forskræmt stuepige. Første salen indbød til at lytte ved dørene, og lyttede man godt efter, var der hjælp at hente.
I kælderen under riddersalen, var der "gang i den". En grædende Petræa, som var henvist til værelset efter hendes løssluppenhed.
I kælderens inderste rum havde embedslægen været i gang med obduktionen af den dræbte - det så drabeligt ud. I det øjeblik vi kiggede ind til den døde, blev en blikspand kastet på stengulvet i kælderens køkken, sikke en lyd - vi gispede alle fire højlydt inden vi vandrede videre gennem mørket.
Og det lykkedes os at løse gåden - næsten i hvert fald, der var et par detaljer, vi havde overset.
Nu kan vi glæde os til, at vi om endnu et år - igen skal til Højriis og løse en ny gåde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar