En "eventyrlig" aften

Vi skal i morgen til fødselsdag ved vores skønne naboer. Jeg har lovet at lave blomsterbuketter til bordene. For at finde blomster til alle vaserne kørte vi, min svigerinde og jeg, en tur til mit barndomsland. Her er de skønneste gamle haver, hvor der engang lå gårde. Gårdene er for længst revet ned, men haverne er der stadig. Mange af de fine stauder der var i haverne, er med tiden blevet kvalt af brændenælder og græs, men man kan stadig være heldig. Vores aftentur blev noget af et "eventyr".

 

Vi var rundt i en del af de gamle haver. Bagerst i en af haverne, fandt vi en gammel sigøjnervogn, den har jeg aldrig lagt mærke til før. - Og nu er jeg fyr og flamme, den vogn skal hjem til mig. Den skal ned i baghaven, skal den, og det kan kun gå for langsomt... Eneste lille problem er, at min svigerinde og jeg begge er overbeviste om, at der var nogen der snorkede inde i vognen. Da jeg skulle til at tage i håndtaget, var der en mærkelig snorkelyd - Rikke hørte det også - hu-ha! Nu må jeg se at få ringet til damen, der stadig ejer grunden, og høre om hun vil af med vognen.

I en af de andre haver, havde brændenælderne fuldstændig fået overtaget, og vi var parate til at vende rundt, da vi i de høje græs opdagede store flotte vinbjergsnegle. Sikke en lykke. Jeg har længe ønsket mig vinbjergsnegle i haven. Så i stedet for blomster samlede vi snegle. Heldigvis havde jeg en plasticskuffe fra skolen i bagagerummet, så vi fik samlet en masse snegle. Sikke et as og mas Rikke havde med at holde dem nede i kassen, og det gjorde det ikke bedre, at turen trak noget ud, da jeg i mit iver for at finde rundt ad de skjulte grusveje mente, at vi lige kunne snige os ad bagvejen til endnu en have. At det er 15 år siden jeg sidst har kørt af den skovvej, så jeg intet problem i, før vi hverken kunne komme frem eller tilbage. Det er et under, at vi kom på gennem sump, huller, pil, græs og krat, og jeg sværger, at det absolut er sidste gang, jeg forsøger mig via den vej.

 

Da vi var kommet helskindet gennem krat og vildnæs, og bilen fortsat havde udstødningen, som vi flere gange troede ville blive rykket af, besluttede vi os for at slå vejen forbi min yndlingsgård, Overgaard. Gåden er der stadig, og bliver nu brugt af spejderne. Det er et fantastisk sted.

Rikke, sneglene og jeg slog lejr på gårdens fortrappe hvor vi drak et glas Asti og spise rodfrugtchips.

Sikke en vidunderlig aften. I skumringen kom et nysgerrigt rådyr og kiggede på os. Og indrømmet, jeg ville også have kigget nysgerrigt, hvis jeg havde set to damer iført gummistøver, med champagneglas og Asti, en bil med bagagerummet fyldt med planter og en rød plastickasse med 50 vinbjergsnegle - men pokkers hyggeligt, det var det.

 

 

Nu er det sengetid. Blomsterbuketterne er lavet og vinbjergsneglene bor nu i min lille skov.

Nu spørger sigøjnervognen, den må jeg have! Pokker ta' det hvis der virkelig var en der snorkede derinde i vognen. Næste gang skal vi have drengene med, så de kan åbne døren derind, jeg tør i hvert fald ikke.