tirsdag den 30. april 2013

Træt som et alderdomshjem

Det er for alvor blevet hverdag igen. Koordinering, tungen ud af halsen... arbejde, forberedelse... - men jeg trives bare bedst sådan.
 
Jeg er træt, træt som et alderdomshjem fristes jeg til at skrive. Men hvor er det dejligt igen at få en masse fra hånden og mærke suset af hverdagen.
I aftes fik min mor og jeg endelig syet 12 metres lang flagranke. Tænk, det skulle blive hverdag igen, for jeg kunne tage mig sammen til det. Og sandelig om jeg ikke udover den fine flagranke kom hjem efter et besøg hos mine forældre med endnu en herlig ting. Min elskede (pap)far havde i gemmerne en hel kasse med trofæer, som aldrig er blevet monteret og hængt på væggen i gangen derhjemme.  Sikke da er kasse guld at have stående i værkstedet, trah dah... nu er kassen hos mig, og nu skal der leges med endnu flere opsatser til drengene.
 

 
Jeg samler på mange ting, det er bestemt ingen hemmelighed. (Læs her - også for mange)
Mange af mine skatte er samlet i naturen. En af de ting jeg samler på, er hulsten. Jeg synes, de er noget så fine - og i lørdags fandt jeg på havnen ved Bønnerup en ret stor hulsten. Nu består udfordringen så i, at finde et træ i haven, hvor der er en fin plads til den.
Hvide stedmoderplanter og en andre hvide sommerblomster jeg ikke kender navnet på, står i kassen og venter på at det bliver weekend, så de kan blive plantet.  
 

 
Arthurs flagranke er hængt op på værelset. Mens jeg kravlede rundt med hammer og søm dansede mine tre drenge til Wii'en - i farten forsøgte jeg at fange dem med mobilen.

2 kommentarer:

  1. Dejligt billede med de dansende drenge. Og et smukt værelse.

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Teresa. Værelset er efterhånden ved at nå vejs ende... - og jeg er blevet rigtig godt tilfreds med resultatet. Og mine dansende drenge er skønne, det var et ømt syn. Håber, du har det godt. Kunne læse at du har travlt. Håber, du passer godt på dig selv i travlheden.

    SvarSlet