fredag den 19. august 2016

En dejlig aften ...

 Og så blev det fredag igen...


Drengene og jeg har alenetid, for Allan har drengeaften med kammersjukkerne,. Vi beluttede os for aftentur i skoven. Ærligt, måske var det mest mig, der besluttede det. De lod sig dog let overtale, da jeg gav dem udsigt til picknick i skoven bestående af MC Donalds.
Vi kørte en tur ud i Løvbakkerne, skoven jeg kender som min egen bukselomme, da det var her, jeg som barn gik ture sammen med min mormor og deres hund.
Skoven og områderne der omkring er forbundet med minder om barndom, dufte, spejderture, klatren i træer og lyngplukning på heden med min far og bedstemor.
Det er dejligt at dele de minder med mine drenge... Dejligt at kunne fortælle dem, at i svinget boede mormor- og morfarolde engang. At i det lille hus boede gartneren, at der gik jeg i skole og der på marken stod et transformatortårn, som nu forlængst er jævnet med jorden.  


Vi gik en tur på hedearealet, hvor vi plukkede lyng. En fin buket blandet med rejnfang, som vi efter vores tur i skoven, kørte ud på kirkegården med og satte ved morfarolde.
Jeg savner ham!


På vores aftentur rundt i skoven fandt vi en lysning hvor ca. 35 dådyr med deres kalve gik og græssede. Heldigvis lod de sig ikke forstyrre af vores tilstedevær. Så mens solen gik ned, sad vi på behørigt afstand og betragtede de små kalve, der diede ved deres mødre.


Arthur i vigør - klatrede i træer, plukkede tyttebær, trampede på støvboldene så støvskyerne hvivlede om ørerne af os... - og Viktor han optog og delte indtrykkene på Instagram.


Jeg er så taknemmelig over, at de fortsat gider følge mig rundt i naturen. Jeg forstår mig ikke på Pokemonjagter, computerspil interesserer mig ikke ... faktisk er der så meget i deres verden, som er mig fremmed, men jeg førsøger - virkelig.
Naturen og dens muligheder, har jeg selv som barn lært at sætte pris på. Jeg er god til at færdes i den. Jeg er vidende og nysgerrig - og falder ofte i svime over farvekombinationer på sneglehuse, fjer, sten - plukker blomster, bær og urter. Hvor er jeg glad for og taknemmelig for, at det ser ud som om, det lykkes mig at videregive den begejstring til mine drenge. Jeg giver gerne MC. Donalds i ny og næ om nødvendigt... bare vi kan fastholde disse øjeblikke. Sådan en sensommeraften som i aften, hvor vejret er blidt og skoven dufter, er ganske magisk.


Mit guld


3 kommentarer:

  1. En af de største gaver, man kan give sine børn. KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig - dét, glæden ved litteratur og rummelighed over for andre mennesker!
      KNUS

      Slet