Det er blevet januar, og knap er julen vel ovre, før en af de traditioner vi her i huset, holder meget af, nemlig fastelavn - står for døren. Vi planlægger allerede i januar, hvad drengene gerne vil være til fastelavn. Det plejer nemlig at blive et omsiggribende udstyrsstykke at lave dragter. Det ender altid med at involvere og trække på de fleste af vores familiemedlemmers snilde, ferme og dygtige hænder. (Bedste, mor, svigerinde, svigermor - og svigerfar - I kan nok høre, hvor jeg håber, det kunne bære hen igen i år).
Arthur og jeg har talt om, hvad han kunne tænke sig, og ret hurtigt besluttede han sig for, at han i år vil være en Joker, Jester, Nar ... - kært barn har mange navne, når der skal hentes inspiration på nettet.
På pinterest har både min kære svigerinde og jeg været i gang med at finde ideer.
Viktor vil igen i år været noget i retning af en troldmand... Så nu må vi så i gang med at finde på ideer til ham, så kostumet kan blive anderledes end det han bar sidste år.
Det kan du se lige HER
Jeg kender INGEN der laver så fantastiske kostumer som jeres familie (for det er jo et familieprojekt). Glæder mig så meget til at se årets kostumer.
SvarSletHåber også at jeg måske får lov at se dig en dag i levende live og ikke bare på blog. Jeg blev meget rørt over at min lille fugl nu bor på dit juletræ. Tænk at den nu er fløjet fra Finland (for jeg fik den selv af min Finske blogveninde) og lige ned i din julekasse. Det er da noget særligt.
Marina, sødeste! Kan du ikke lige ringe til mig - så vi kan aftale en dag - snarest, jeg savner også dig. Har bre haft alt alt alt for travlt i den seneste tid.
SletFamiliehjælpen er klar. Vi må se at få aftalt en weekend til at sy og kreere i.
SvarSletLyder dejligt... vi må have gang i kreationerne... 😃 Der glæder jeg mig til .
Slet