lørdag den 10. maj 2014

Lørdag har været god ved mig

Fra vores soveværelse har vi udsigt til lindeallé, ahorntræ naboens hyggelige gårdhave.
En rigtig dejlig udsigt.
Naboen elsker, lige som jeg at gå på loppejagt, og jeg er noget "misundelig" på et af hans kup. På et loppemarked har han købt en flok gamle lokkeænder, nogle hænger på naboens husmur, andre er arrangeret rundt om i gårdhaven, det sætter jeg stor pris på, for så kan jeg nyde dem fra soveværelsesvinduet.
 


 
Dagen har budt på tur i Bloom K efter endnu en dejlig buket. Ud over en skøn buket kom også et lille bundt med fine kobberskilte til krydderurter med hjem. Dem glæder jeg mig til at placere rundt omkring i drivhuset og i haven.




Og netop nu blomstrer en af de skønneste blomster - liljekonvallen, min bedstemors yndlingsblomst.
Jeg var i haven og plukke en buket til hende, for bedste har nemlig været her i dag. Hendes kræfter  begynder så småt at vende tilbage til hende efter blodproppen. Hvor er jeg lettet, taknemmelig og lykkelig over, at hun er i bedring.


Lørdag har været god ved mig
- venindebesøg v. Chalotte
- bedste på besøg
- kusine Dagmar på besøg
- Karbonader og grønærter
-  stearinlys
og
Melodi Grand Prix
 
Vi har det godt!

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare godt at høre. Din beste er sej. KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er virkelig sej! Håber, I nyder weekenden. KNUS

      Slet