fredag den 11. april 2014

Nu tager vi hul på påskeferien

 
Påskeferie ... hvor er den kærkommen. Drengene havde hver deres legeaftale, så jeg tog hul på påskeferien med årets første eftermiddagslur i hængekøjen. Sikke en lykke at ligge i køjen, nyde solskinnet, og mærke at alt omkring ånder forår .
Efter at have hentet drengene kørte vi en tur ud til de gamle gårdhaver, hvor jeg opholdt mig meget som barn. Vi plukkede fine påskeliljer, som nu pynter gult i vasen

 
 
 
Vi har fået nye genboer, de har de skønneste heste, og de er lige i baghaven. Jeg hygger mig med så meget med at nusse de bløde hestemuler mellem hænderne.
 

 
Og så har jeg i dag fået en fantastisk gave. Min nabo har ænder, og han forærede mig en bakke andeæg. Sikke farver de æg har, grønne smukke nuancer. Min nabo fortalte, at æggene smager vidunderligt, det tror jeg gerne, mmmeeennn jeg nænner knap, at ødelægge de fine skaller. Jeg tror, at jeg i stedet, jeg skal have gang i æggepusteren, så jeg kan bruge æggeskallerne til påskepynt.


Og endnu en fin gave til mig - fra genboen - en engletrompetplante.
Den glæder jeg mig til at se vokse sig stor og smuk.



Jeg købte i dag en fin pude - måske til drivhuset, måske ikke? Farven er fantastisk, men tror alligevel den er "for fin" derinde - nu ser vi, måske får den lov at blive derinde, ellers finder jeg et andet sted i vores have, hvor den kan gøre sig.



Hvor jeg dog glæder mig til påskeferie ...
med sysler, venindebesøg,
Berlin
og
tid
til mine
allerkæreste

Ingen kommentarer:

Send en kommentar