fredag den 7. februar 2014

I dag!

Det er fredag. Det regner. Vinterferien er netop begyndt.
Vi skal have fiskefileter. Vi har købt slik til Disney Sjov.
 
og
 
Vi har været på kirkegården.
Min far kunne have fyldt 60 år.
Jeg savner ham 
 




Tillykke med fødselsdagen far - håber, at du hørte fødselsdagssangen, hvor vi valgte instrumenterne rockguitar, klaver og harmonika til dig.
Jeg håber, du ser, alle de smil vi sender dig.
Håber, du hørte den larm og latter, drengene og jeg lavede på kirkegården, da vi satte blomster til dig.
Vi har det godt, bare lige så du ved det.
Men i dag græder jeg lidt, fordi jeg savner dig, og jeg så gerne ville have set, hvordan du så ud som 60-årig, og fordi jeg så gerne ville have hørt din latter, og fordi du skulle have set dine børnebørn, og fordi ...

4 kommentarer:

  1. Trist :-( Ingen alder for en far og alt for tidligt at du har mistet ham <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja trist, men det er nu snart 13 år siden han døde, så vi har jo lært at leve med det.
      I går var det alligevel anderledes hårdt, da tankerne om, hvad vi skulle have foretaget os på hans 60-års fødselsdag ligesom stod i kø. Han døde som 47-årig, ingen alder - specielt kan jeg se det, nu hvor jeg selv er 40 år.
      Tak for din hilsen. Den gjorde mig glad og godt. Rigtig dejlig weekend til dig og dine.
      Kh. Kristina

      Slet
  2. Så fint indlæg. Jeg er sikker på, at han har hørt jeres sang. Hvem drømmer ikke om at familien spiller rockguitar for en, når man er væk. God ferie til dig og familien

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ønsker mig i hvert fald også rockguitarsolo, når jeg ikke længere er her:)
      Rigtig god weekend (og ferie?) til dig og dine.
      Kærligst kristina

      Slet