torsdag den 20. februar 2014

Fastelavnskostumer 2014 del 3

Pokker stå i det! Om jeg begriber, hvordan det kan lade sig gøre, at jeg altid, altid, altid formår at lave kludder i det, når det handler om matematik. Der burde vel være 50% sandsynlighed for, at gøre tingene rigtigt, men sådan er det tilsyneladende ikke, når det handler om matematik og mig.
Jeg laver fejl, - hver evig eneste gang der er noget matematisk logisk i farvande.
 
De sidste aftener har min mor og jeg syet uglevinger - min mor har siddet ved symaskinen og fastgjort den ene række af fjer efter den anden. Jeg har stået med alle fjerene ved klippebordet, og hæftet dem fast med knappenåle - den ene stribe efter den anden, meget forhippet på, at lave det to vinger ens, og derfor sørge for at placere fjer og farver ENS på de to vinger.
Først da vi er ved vejs ende og skal have samlet de to vinger i et kantbånd - opdager jeg, at det endnu en gang er lykkedes mig at dinge i det.
Så nu er vingerne ikke som ønsket, men spejlvendte. - oooohhhhh, det ærgrer mig.
 

Når Arthur bærer dragten, ser man det nok ikke, meeeeennnnn....
Min mor siger, at man lærer af sine fejl, og at sy handler i høj grad om matematik. Jeg ved det, jeg lærer det aldrig!
Når det så er sagt, er vingerne faktisk blevet fine, og med maske og resten af ugleoutfittet skal han nok blive en fin ugle, ham Arthur.
 

Arthur har i dag prøvet vingerne.


Vingerne er også blevet testet - de er flyveklare.
 

Og så lige et par billeder af de fine fruesko der pynter så fint i vasen


10 kommentarer:

  1. jeg synes den er blevet meget flot og du ser mere dine fejl end andre da vi ikke ved hvordan den har set ud i dit hovedet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle - det var en dejlig hilsen!
      Du har helt sikkert ret..., men det ærgrer mig, at jeg ikke kan fatte det syning, hvordan tingene skal vende - min hjerne er bare ikke skruet sådan sammen, og jeg vil virkelig så gerne forstå det.
      Nå, næste gang, for der bliver en næste gang, skal jeg nok huske det. At jeg så med 100 % sikkerhed igen er på herrens mark, når jeg igen skal gennemskue en ny idé i syning, det er anden snak. Men tak for komplimentet - det varmede.
      Kh. Kristina

      Slet
  2. Det er virkelig kun dig selv der kan se det. De er blevet meget flotte. Glæder mig til at se begge drenge i deres udklædning om en uges tid. Glæder mig også til at se din version af flasken med øjne. Du får altid lavet de skønneste kreationer til drengene til fastelavn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Rikke - tak! Ja, måske er det kun mig selv... - men øv, nok mest øv, idet det ærgrer mig, at jeg ikke kan fatte det der tekniske omkring syning :) Flasken må vi i gang med... Det bliver spændende. Skøn øjnesortiment du har stillet til rådighed.
      Kh. Kristina

      Slet
  3. Sådan noget sker også ALTID for mig ;) Men hold da op det er blevet en flot ugle, meget imponerende:

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det??? Så jeg ikke alene om det, det er dog alligevel rart :) -tak for komplimentet . Uglen er blevet fin, men jeg ville alligevel ønske, at jeg havde fået lavet den som jeg havde planlagt den :)
      Rigtig dejlig weekend til dig og dine.
      Kh. Kristina

      Slet
  4. Wauw, hvor er den fin - de andre unger bliver sikkert svært misundelige på dragten!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne -
      TAK! Ja, den er blevet fin... - og efterhånden er jeg også tilfreds. Tror måske ikke, det er i så høj kurs blandt 7-8 årige drenge at være en ugle, men Arthur glæder sig, og er svært godt tilpas med det :), hvilket jo er det vigtigste.
      Kh. Kristina

      Slet
  5. Hvor er det nogle flotte vinger! Jeg kan altså heller ikke se fejlen, men kender udemærket det med at lave fejl pga. matematikken (eller den nogle gange manglende logiske sans inden for syning). ;) Det bliver dog bedre og bedre... Mit problem er nok, at jeg kun syer klokken meget sent, hvor jeg egentlig burde ligge i min seng. Og så er det vel logisk at man laver fejl, selvom det er dybt frustrerende.(!) ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Trine - tak for din hilsen...
      Jeg ville så gerne, at vingerne havde været ens, således at fjerene sad ens fra ryggen og ud - forstår du? Pyt...
      Du har bestemt ret, det er vigtigt at være frisk mellem ørene, når der skal tænkes, og for en urutineret som mig, er det ikke en gang altid nok. De næste vinger sidder lige i skabet, har jeg bestemt! Kh. Kristina

      Slet