fredag den 3. januar 2014

I lære på broderiskolen


Bedste har været på besøg, og jeg er under oplæring.
Juletræstæppet, bedste forærede mig i mig i julegave, lå i går eftermidags på spisebordet mellem os, Bedste broderede i den ene ende og jeg i den anden. Puuuuhhhh, det er svært at sidde i den ene ende at tæppet og kæmpe med små usikre sting, når nålen legende danser over stoffet i den anden ende.
Om jeg nogen sinde får det lært, ja, teknikkerne skal jeg nok lære, men egentlig er det slet ikke det, der er essensen. Min bedste er en lille kunstner, og hendes broderier handler ikke om teknikker, men om maleri og om at beherske evnen til at tegne tredimensionelt. Når hun broderer, skaber hun små billeder, som kun kommer frem, fordi hun, hvis hun havde tegnet dem, ville de have set ud på samme måde, og det er her, jeg kommer til kort.
Jeg er ikke god til at tegne, i hvert fald kun træer og planter - og derfor kommer jeg aldrig til at mestre det som bedste, fordi jeg ikke som hun, kan se ,hvordan stingene skal placeres, så de gør værket tredimensionelt. Så min tanke om, at hvis jeg bare gik i lære og virkelig øvede mig, så ville resultatet blive smukt som bedstes, kan jeg nu godt se, ikke har gode udsigter.
Men ideen om, at vi hver især sætter vores præg på tæppet, med de evner vi hver har, tiltaler mig. Det er en god måde at være sammen på, som jeg rigtig godt kan lide. I hvert fald vil jeg suge til mig, og "misundeligt" og betaget kigge når min bedstes gamle fingre leger med når og tråd - og så vil jeg hjælpe hende med at tråde nålene, den eneste disciplin hvor jeg er hurtigere end bedste. 

Jeg er påbegyndt arbejdet på en flyvende flagermus med et skovnissebarn på ryggen inspireret af et motiv i Else Beskows vidunderlige bog ; "De små skovnisser".
Og så har jeg i dag været i genbrugsforretninger på jagt efter broderigarn i grønne nuancer, for når bedste ikke er her, finder jeg det sikrest, at jeg udelukkende koncentrer mig om at brodere græs, buske og træer.


På min vej rundt i genbrugsforretning kom jeg lige forbi min foretrukne tøjforretning i Herning, som netop har startet udsalg, så med mig hjem komme denne fine grå strik. Nu er den hængt på bøjle i soveværelset, sammen med de andre af min seneste tøjindkøb.



Og ellers fodrer vi naboens ænder - som grådigt tager for sig af retterne

4 kommentarer:

  1. Vil bare lige dele dette link med dig: http://www.blueeyedflower.dk/blog-love/ :)

    SvarSlet
    Svar
    1. EEEjjjj tak, jamen dog... - og shit, kan jeg leve op til de fine ord? :)
      Kh. Kristina

      Slet
    2. At ha en bedste der er så fingernem og oven i købet har lyst til at dele ud af sin kunne er guld værd. Er sikker på at når i engang er færdig med det flotte juletæppe ligger der også rigtig mange gode historier og snakke gemt i det.

      Slet
    3. Hvor har du ret... det er guld værd med en dygtig og tilmed tålmodig bedste. Og du har da helt ret, det allermest fantastiske ved juletræstæppet, bliver det nærvær, der opstår omkring skabelsen af det videre forløb på tæppet. Tak, for kommentaren - og rigtig godt nytår til dig og dine.
      Kh. Kristina

      Slet