onsdag den 2. oktober 2013

Lidt tanker om det at blogge

 
Bloggen lukker!
 
 
Sådan lød titlen på det blogindlæg, en af de bloggere jeg dagligt følger skrev i går.
Ulla, hende der havde skrevet det omtalte blogindlæg, opfordrede os læsere til bare en gang imellem, at sende en kommentar til mennesket bag bloggen. Hendes pointe var, at det at skrive blog i større og større omfang var blevet en envejskommunikation. Hun oplevede, at hun sendte den ene indlæg efter det andet af sted uden at mærke modtagerne...
Jeg skal love for, at hendes indlæg gav stof til eftertanke og fik læserne ud af buskene - over 80 kommentarer høstede hendes indlæg.
 
Følgende er et citat fra Ullas blogindlæg...
 
Vi blogger jo ikke bare for os selv. Vi blogger, fotograferer, skriver, fortæller og viser frem for at få skulderklap, anerkendelse og respons. Måske endda en hyggelig lille dialog og helt sikkert en masse ros fordi vi er så dygtige. 
 


 
Her i aften har jeg endnu en gang læst Ullas blogindlæg ... Jeg overvejer om ovenstående, også er mine kriterier for at blogge. (Det har jeg nu overvejet ved tidligere lejligheder!)
 
Jeg er i tvivl!  - For selvfølgelig vil jeg også gerne have ros, anerkendelse og skulderklap ... men da jeg er relativ ny blogger, har jeg aldrig været begunstiget med et væld af kommentarer til mine indlæg. - Men du godeste hvor bliver jeg glad, når nogen gør sig den ulejlighed, og giver sig tid til at lægge en kommentar. Det der pirrer mig mest, er en nysgerrighed omkring hvem der læser med?         På statistikken kan jeg jo se, at jeg dagligt har ca. 100 besøgende, hvilket jeg synes, er ganske overvældende, men hvem er I? - Mor, søster, svigerinde og et par veninder - kolleger - måske??? -  OG så de bloggere jeg har lært at "kende" via deres kommentarer - men de udgør jo langtfra samtlige besøgende...  
 

Jeg er nået frem til, at kilden og lysten til at blogge for mig er drevet en trang til at dele og sætte ord på det liv, jeg lever.  Bloggen er for mig et frirum til at samle mine tanker, gøre status og skrive dagbog - dagbog på en sådan måde at den har privat islæt uden dog at blive for privat... for der er naturligvis ting, jeg ikke deler. En balance jeg faktisk synes, der kan være svær at finde.
Jeg må også erkende, at jeg nu og da har overvejet, om det at blogge var arbejdet og tiden værd - for det "tager" tid at blogge.
Jeg har også overvejet, om det at blogge var selviscenesættende - blev for udleverende og gjorde mig for sårbar, fordi jeg delte for meget af mig selv og mine kære, men jeg oplever ikke, at jeg har haft sårlige oplevelser, og derfor har jeg lagt de tanker bag mig. 
Jeg er af den overbevisning, at den dag det TAGER min tid, og det er på bekostning af noget andet jeg hellere vil, så stopper jeg - men lige nu hygger jeg med at skrive indlæg.
Men som skrevet - så er jeg da nysgerrig, hvem er I derude, som viser interesse for mine billeder, ord og ideer?    
 
Bare lidt tanker om det at blogge ... I hvert fald fik Ulla rusket op i noget i mig, om end jeg ikke nødvendigvis er helt enig med hende i alle hendes tanker og overvejelser.
 

17 kommentarer:

  1. Jeg læser med, men kan godt blive bedre til det med kommentarerne. Det er så hyggeligt med kommentarer - ha' en god dag.

    SvarSlet
  2. Jeg har læst en del forskellige blogge det sidste års tid. Sommetider med kommentarer sommetider ikke. Men må indrømme jeg læser mindre og mindre. Og det skyldes nok, at jeg synes det bliver lidt ens både med billeder og indlæg ( her snakker jeg generelt).
    Jeg vil gerne blive lidt nysgerrig, læse noget der kan sætte mine egne tanker igang, få mig til at grine/græde osv. Så jeg må indrømme den eneste blog jeg stadig læser dagligt er Slagtenhelligko. Der er selvfølgelig også gentagelser, men den sætter også noget igang i mig, noget jeg kan bære med mig i tiden efter. Og netop det kan jeg godt lide:-)

    SvarSlet
  3. Hej Anne - Dejligt, at hære fra dig :)

    SvarSlet
  4. Hej :-) Jeg læser en del blogs uden selv at blogge. Din læser jeg fast, og jeg har kommenteret et par gange. Jeg glæder mig til nye indlæg fra dig både pga inspiration og pga smukke ord og billeder. Så jeg håber, at Ylvalishule vil bestå, den er krydrer hverdagen så fint. Knus fra Gitte i Vejle

    SvarSlet
  5. Jeg startede med at læse forskellige blogs sidste forår. Jeg var gravid med mit første barn, og jeg ville gerne sidde og hygge med at sy lidt forskelligt til min søn inden han kom til verden. Jeg havde ingen intentioner om , at skulle bevæge mig ind i blogverdenen, men under diverse googlesøgninger efter hjemmelavede ting, viste det sig hurtigt, at det var på blogs'ene, jeg fandt den bedste inspiration og rigtig gode DIY's, så selv en nybegynder som mig kunne være med. Derfra har jeg igennem et år langsomt tilføjet flere og flere blogs, for at kunne finde dem igen, men er egentlig ligeså stille blevet fast læser på mange af dem. Her iblandt din :-)

    Jeg har næsten aldrig kommenteret på nogle indlæg: for det første, fordi jeg har set mig selv som værende en udenforstående fra hele bloggerverdenen, og for det andet, så troede jeg heller ikke, at det var vigtig for bloggerne, at få en respons fra en, der ikke også var en del af det at blogge.
    Jeg tror ikke, jeg kommer til at begynde på det heller, men igen, nu skriver jeg jo en kommentar her:-)

    Uanset hvad, skulle jeg måske ligge en kommentar én gang til hver af de bloggere jeg læser fast, og sige tak for at give et kreativt indspark, og dele små bidder af deres dagligdag. De forskellige "opråbsindlæg" har ihvertfald givet stof til eftertanke hos en anonym læser :-)

    SvarSlet
  6. Kære anonyme læser
    Din kommentar sætter tanker i gang. Hvor er jeg glad for at høre fra dig, og hvor har du ret! Rigtig mange blogs ligner hinanden... med børn, strikketøj, opskrifter, naturbilleder.., så meget at jeg også selv, kan blive mættet af den type indlæg. Når det er de indlæg vi skriver, er det formegentlig fordi, det er det, der fylder mange bloggeres hverdag (når vi har fri). Slagtenhelligko er en fantastisk blog, og jeg husker, at det er en "moden" kvinde der står bag, der ikke længere har mindre børn? - Måske derfor er hun et "andet sted". Jeg tænker ikke, at jeg udelukkende er til strikketøj, børn... - men når jeg drøfter de større ting, er det ofte i et andet forum... måske fordi det føles mere levende, hvis det foregår i en dialog - og også fordi, jeg kan tænke, at det ville virke uinteressant på læseren. Din velmente "opsangf/"kritik" er berettiget, og den er taget til kærlig eftertanke. - Endnu en gang tak!
    Mange hilsener
    Kristina

    SvarSlet
  7. Kære Gitte

    Hvor er du sød!
    Og endnu en gang tak for endnu en opmuntrende kommentar. Min hensigt med indlægget var ingenlunde, at kritisere mine læsere, men nærmere en efterspørgsel på - hvem de mennesker der læser min blog er?
    Det lyder måske mærkeligt, men som antallet af læsere stiger, er jeg blevet nysgerrig, hvem er det, der læser med?
    De kærligste hilsener
    Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er 39, mor til en dreng på 10, souschef i en daginst. der vier meget af hverdagen til natur og udeliv. Så jeg kan i høj grad finde glæde og tips ved at læse Ylvalishule...

      Slet
    2. :) Hvor er du noget særligt! Allerede nu, "kender" jeg dig lidt bedre. - TAK!

      Slet
  8. Kære Christina
    hvor er jeg taknemmelig for, at du skriver. Jeg betragter heller ikke mig selv som en del af blogverdenen. Jeg er stadig relativ ny i denne lejr. Men det glæder mig oprigtigt at vide, hvem der læser med... Og din kommentar betyder noget. Ikke at læsere på nogen måde skal føle sig forpligtet på at kommentere, bloggerne vælger selv at skrive, og forhåbentlig gør vi det alle, fordi vi ikke kan lade være. Men det er ingen hemmelighed, at noget af det der giver lyst til at blogge, er de kommentarer et indlæg en gang i mellem høster - det er så fantastisk, når det ikke blot er statistikken der viser besøgstal, men i stedet et menneske i ordet.
    Så tak for din kommentar. Jeg tror, jeg på mange bloggeres vegne kan sige, at den betyder mere, end du kan forestille dig.
    - Og så endelig - tusinde tak for at du kigger forbi bloggen, hvor er jeg dog glad for, at du her kan finde inspiration i billeder, ord eller kreative sysler - TAK!
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  9. Hej Kristina, du har en meget smuk blog! Jeg har blogget i otte år, og min erfaring er, at hvis man lægger en kommentar hos andre, får man også en igen. Det er så trist, når nogen vælger at lukke deres blog - men jeg tror, mange er gået over til Facebook.

    SvarSlet
  10. Kære "Madame"
    - Jeg er overbevist om, at du har ret! At være god til selv at give i form af kommentarer, er bestemt en nødvendighed for selv at modtage... - Og det er du ualmindelig god til :)
    Jeg tænker ikke, at jeg vil lukke bloggen. Men Ullas indlæg gav mig alligevel stof til eftertanke... - for hvorfor er det jeg blogger, og hvad gør, at jeg bliver ved - også på sigt? Jeg forventer ikke, at kommentarerne skal vælte ind - slet ikke... men jeg har alligevel savnet en vished om, hvem der læste med. Man kan ingen måde forlange eller forvente, at læserene skal tilkendegive deres eksistens på bloggen i form af kommentarer, men jeg må alligevel tilslutte mig Ullas pointe. En del af nerven i at blogge, er også at der opstår en form for dialog. Ellers bliver det måske lidt for ensomt. I hvert fald er det godt ind i mellem at få vendt, hvad der vigtigt at investere ens tid i, hvad det GIVER og om optager eller tager ens tid. Jeg fortsætter for pt. GIVER bloggen energi og optager mig på den gode måde :)
    Rigtig dejlig aften til dig og sine - og tusinde tak for din søde kommentar.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  11. Du skal bare vide at du for tiden skriver en af mine absolutte yndlinge blandt de danske blogs. Mange blogs ligner hinanden, din ligner mig bekendt ingen anden i Danmark. TAK. Jeg er så glad for at have fundet dig og dine eftertænksomme, smukke og nære indlæg.

    SvarSlet
  12. Kæreste Marina,
    fra min inderste hjertekrog skal lyde det varmeste og hjerteligste TAK! Sikke et kompliment..
    Og jeg er så glad for, at du har fundet mig... - så jeg kunne finde dig :) Du er mig noget ganske særligt... Sådan er det bare!
    Kærligst Kristina.

    SvarSlet
  13. Kæreste Kristina.
    Uhh jeg blev helt flov, da jeg læste dit indlæg. Jeg er en af dine for dig ukendte læsere, så nu må jeg hellere give mig til kende.
    Vi har mødt hinanden en gang ved Chalotte Tranberg, hvor du fortalte om at du var startet op med at blogge.
    Jeg er så vild med at læse din blog, nyder at du deler din glæde ved kreative sysler, maden, naturen, ja alt det der optager dig.
    Kan mærke din begejstring og det smitter med glæde.
    Jeg føler mig beriget af at læse din blog.

    Der er særligt et indlæg som jeg aldrig glemmer.
    Det smukkeste krans, som du bandt til en begravelse. Aldrig har jeg set en krans så smuk. Du har virkelig øje for at sammensætte naturen så den falder ud på smukkeste vis.
    Jeg overvejde at vise min mand indlægget, for at hvis jeg skulle falde bort en dag, så ville jeg gerne have en lignende smuk krans ved min kiste. (Puha sikke noget at tænke på)

    Mange varme hilsner fra Mette

    SvarSlet
  14. Kæreste Mette
    - Sådan må du ikke tænke. Og faktisk har Chalotte fortalt, at du sommetider kiggede forbi.
    Hvor er jeg taknemmelig og glad for, at jeg kan inspirere en dygtig og kreativ kvinde som dig :)
    Kransen blev rigtig fin - heldigvis - og når naturen bugner med fine ting, så er det ikke så svært endda, at sammensætte en fin krans :)
    Tusinde tak for dine ord - de har virkelig gjort mig godt og glad
    Kærligst Kristina

    SvarSlet