onsdag den 31. oktober 2012

Seerup & Tranberg

Min skønne veninde Chalotte er en af de to kreative sjæle bag det lille firma SeerupTranberg. I aftes var jeg på besøg ved Tranberg. "Kan du tage noget kreativt med, som du kan sysle lidt med, mens jeg glaserer?" -spurgte hun, da vi lavede kaffe-/hygge-/sysleaften aftalen. Selvfølgelig kunne jeg det. Under armen havde jeg min kasse med knapper, som jeg havde lovet Chalotte, hun måtte kigge i.
Det er altid rart at være i Chalottes selskab. I aftens var det hyggeligt at se, hvordan hun i øjeblikket arbejder med at få dette års julepynt gjort klar. De fineste hvide porcelænsfigurer og øreringe er hvad de to kreative sjæle, har travlt med at færdiggøre i denne tid. Mine fine knapper kommer måske til ære, hvis de kan bruges som modeller til nye øreringe? Jeg tror det, i hvert fald kunne jeg se, at Chalotte sorterede en del knapper fra, som skal afprøves, når julepynten er gjort færdig.
Men hold da op et arbejde - sirligt blev hver enkelt del glasseret. Ja, dem der nåede så langt, for mange dele kom ikke gennem nåleøjet. Chalottes er perfektionistisk på den gode måde, og meget sirlig, så det skal være helt i orden. Der kan være mange ukendte faktoer undervejs i sådan en proces, så driller brændingen, glasuren hænger ikke fast, noget slå revner og... Jeg er fuld af beundring over, hvad de to sammen har fundet ud af og har udviklet, det er smukt, sejt og godt gået.
Deres fine ting sælges i december i Ridehuset i Århus, i Herning på Uldspinderiets Julebazar Gl. Skolevej og hjemme i privaten hos Chalotte.
Se meget mere om SeerupTranberg på deres fine hjemmeside http://www.seeruptranberg.dk/
 
Jeg har forelsket mig i de store runde juleophæng, og glæder mig til at se dem, når de har været endnu en tur i oven, og har fået en lædersnor i. Når de har det, skal et par stykker i hvert fald bo hjemme hos mig.
 

 
 

2 kommentarer:

  1. Glæder mig til at høre nærmere om din oplevelse på lørdag. Jeg har fundet en fin juletræsform til dig.

    SvarSlet
  2. Jamen, hun er bare så dygtig hende Chalotte! Juletræsformen glæder jeg mig til at se, mon der kan laves fine kager med den?

    SvarSlet