Klokken nærmer sig 23.00. og vi er netop vendt retur til lejligheden. Mørket har forlængst sænket sig over Berlin, men aftenen var for skøn til at gå inden døre. Så vi blev ude og hyggede os i parken på Boxhagener platz. At sidde på legepladsen i mørket, kun lidt oplyst af kulørte lamper fra de omkringliggende spisesteder, under kæmpe træer og nyde aftenens varmegrader med drinks zu mitnehmen indenfor en arms længde og høre vores drenges leg - det er lykke! Parkens øvrige bænke var fyldt med snakkende mennesker og græsplænen indtaget af vandpiberygende og øldrikkende grupper. Leben alle steder men i et hyggeligt og afdæmpet tempo - herligt at være en del af!
I dag har vi været i Treptow.
Vi lejede en pedalbåd og sejlede rundt på Spree. Vi var noget omkring, men nåede dog ikke helt ind til Molecule Man, hvor tre enorme jernpersoner støder sammen. I baggrunden kan fernsehturm skimtes.
Efter sejlturen på Spree var vi rundt om forlystelsesparken i Plänterwald. Mærkværdigt sted - indtil 2002 var det forlystelsespark, men grundet manglende besøg og dårlig økonomi blev parken lukket. Nu står parken forladt som en spøgelsesby, men forlystelserne er der stadig. Gennem gitterhegn, slyngplanter og høje træer kan man, hvis man strækker sig lidt, se gamle radiobiler, svanebåde, rutchebaner og et gigantisk pariserhjul... fra flodsiden ser man kun lidt, men går man rundt om parken og gennem skoven, så kan man se meget mere - den gamle indgang, lokomotiv, kæmpe dinosaurfigurer...
Det er nu tre år siden mine forældre viste mig stedet, og siden har det jævnligt spøgt i min fantasi. Jeg har flere gange været på nettet, hvor jeg har set de skønneste billeder, som folk har sneget sig til at tage i den forladte forlystelsespark.
Min nysgerrighed og eventyrlyst byder mig i den grad, at finde et hul i hegnet og snige mig på opdagelse i parken. Men min autoritetstro, og angsten for ikke at være troværdig i at skuespille den som dum dansker, der ikke forstår skiltene om adgang forbudt, forbyder mig at kravle derind. Parken er under opsyn af vagter der jævnligt cykler en runde derinde. Min mor har fortalt mig, at parken som noget nyt, ved sjældne lejligheder har åbent for publikum på , det skal jeg lige undersøge nærmere. På den anden side er det fascinerede, og det der pirrer min eventyrlyst, at stedet er utilgængelig for publikum, og at man kun kan få del i lidt af eventyret i parken, ved at kigge gennem hegnet.
At have sådan et sted stående i Danmark, ville være utænkeligt. Det er også det der gør Berlin til noget særligt.
At have sådan et sted stående i Danmark, ville være utænkeligt. Det er også det der gør Berlin til noget særligt.
Vi var også en tur i Alte Treptow, hvor vi besøgte Treptower hafen, her fodrede vi ikke ænder men SVANER. Jeg, der har lært, at man skal have respekt for svaner, fandt det ret overvældende med først med en, to - så otte store sultne svaner for fødderne.
Inden vi kørte tilbage til Friedrichshain, lagde vi turen forbi Treptower park. Parken rummer det kolossale monument over Den Røde Hær. Stedet er betagende, med de enorme statuer af to knælende russiske soldater (samt en lille Arthur knælende soldat) og den 11 meter høje figur af en soldat, der redder et barn.
Også belægningen på pladsen er ganske imponerende med fine mosaikker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar