I aftes kom den (- endelig) den sidste af mine julegaver. Jeg har ventet på min nye røremaskine fra Kenwood, men den var bestemt værd at vente på. Efter at have studeret den medfølgende dvd - kan jeg måske finde ud af at bruge en mindre brøkdel af det, maskinen kan bruges til - kødmaskine, pastafremstilling, blender, saftpresser, ismaskine, snitte og hakke... - det er jo helt vildt. Med en nye maskines indtog, må jeg jo så konstatere, at en del af den maskinpark jeg i forvejen har anskaffet mig, godt kan sorteres med hård hånd.Vi har i dag prøvet at lave pandekagedej og en bolledej i røremaskinen - wauw ... det er godt nok effektivt.
I formiddags var jeg en tur i Herning ... skulle et par småting og endte med to nyindkøbte tørklæder, en strikketrøje og en fin buket fra Bloom K - sådan kan det gå!
Turen hjem fra Herning bød på fine naturoplevelser. På søen spankulerede fire smukke svaner... bilen blev hurtigt vendt, mig ud med kamera - svanerne pilede af sted i gåsegang med deres store svømmefødder strygende hen over isen - havde isen kunnet bære, tror jeg, at jeg havde sat efter dem. Imponerende fugle. Efter en tid - tog de tilløb over isen og satte med svanehvin og vingesus kurs mod en ny destination.
Efter kort tids kørsel så jeg i "farten" to kæmpe rovfugle i vejkanten. Endnu en gang blev bilen vendt, og tænk de blev siddende de to fugle... mig ud, for at komme nærmere - hvor dumt, for de lettede selvfølgelig fra den døde hare, de var i fuld gang med at spise. Hvornår lærer jeg det? -At jeg skal betragte på behørig afstand, og ikke altid forsøge at komme nærmere, og ødelægge.
Da jeg parkerede bilen i vores indkørsel, var en solsort i fuld gang med vores fedtkogle. Stakkels solsort, den kæmpede en brav kamp for at sidde på koglen og spise, men var for stor og tung - og denne gang blev jeg "klog af skade" siddende i bilen og betragtede den ihærdige solsort.
Sikke skønne billeder.
SvarSletOg tillykke med din køkenmaskine. Jeg drømmer også om sådan en sag, men der er bare så mange andre ting der indtil videre har stået højere på listen (kameragrej f.eks.) så jeg må vente.
Hav en dejlig søndag.
Kæreste Marina
SvarSletDen har altså også været på listen over ønsker en rum tid nu - men nu kunne jeg jo passende ønske mig et godt kamera - og lære at betjene sådan et... Rigtig dejlig søndag til dig!
Kærligst Kristina
Ja, og inden længe kan man slet ikke forestille, hvordan man har kunnet leve uden en røremaskine....
SvarSletTheresa, det kan jeg næsten allerede på nuværende tidspunkt fornemme, at du har helt ret i.
SvarSlet