Se, hvad jeg fandt i dag - den smukkeste kastaniegren, hvor kastanierne netop titter frem fra deres piggede huler. Grenen sendte mine tanker tilbage til dengang, jeg stadig kørte ud i det lille hus i skoven og hyggede mig sammen med Margit. Margit og jeg havde den samme passion for naturen. Jo mere natur vi kunne tage med os indenfor jo bedre.
Det efterår samlede vi kastaniegrene. Grenene blev lagt til tørre, kastanierne taget ud og tilbage var det fine indtørrede hylster, hvor kastanierne engang boede. Indersiden af kastanieboet sprayede vi med lim og dryssede dem derefter med sølvglimmer. Billedet nedenunder viser, hvordan det lille projekt tog sig ud. Jeg synes stadig, den er så fin... men jeg må erkende, at den var smukkest de første år. Denne skal ikke smides ud - aldrig, den er mig et kært minde, om en tid sammen med et af mine kæreste mennesker. Men min nye kastaniegren skal tørres, og så skal jeg havde lavet nogle flere. De er så fine på julegaverne eller som julepynt, hvis man som mig (og Margit) helst vil bo midt i naturen, og derfor byder naturen indenfor i boligen.
Det efterår lavede også egeblade med sølvglimmer. Dem har jeg siden lavet en del af, som er bundet på gaver eller på nøgne vintergrene. Man kan forstøve sølvglimmeret med lidt vand, det bliver de kun endnu smukkere af.
Sidst på eftermiddagen gik turen ud i det lille hus i skoven, for at besøge Margits mand Bent. Han har lovet mig aflæggere fra klatrehotensiaer. Han var ikke hjemme, men ænderne som han har, er blevet vældig tamme. så de forfulgte mig. Jeg måtte snige mig bagvejen om huset i håb om at komme væk fra dem, så jeg ikke bakkede ind i dem, når jeg kørte derfra.
På vejen hjem kørte jeg forbi kvædestedet. Kvæderne er snart modne og skal inden længe plukkes og laves til marmelade. Jeg plukede lidt grene, som nu er sat i vaser. Jeg synes kvæder har den mest vidunderlige farve - og så dufter de af en skøn blandig af sødt, krydret og friskt.
Velkommen indefor i min hule, kære natur!
Sikkert lækkert billed af kastanjen. WAW.
SvarSlet