Sensommerkranse

Juhhhhuuuu - Jeg kan igen presse benet ned i mine gummistøvler, hvor har jeg dog savnet at have dem på. For fire uger siden forsøgte jeg at tage støvlerne på, men dengang var det totalt udelukket, benet var simpelthen ikke smidigt nok. Det der for fire uger siden, var totalt uden for rækkevidde, lykkedes i dag, det er en sejr. En latterlig lille sejr - måske... - og dog, for jeg synes dagligt, at det går alt for langsomt fremad med det dumme ben, derfor er det så bekræftende med synlige beviser på, at det trods alt går fremad. At det så på nærmeste var umuligt at afmontere gummistøvlen fra benet igen, det er en anden snak, men summasumarum var det anstrengelserne værd.

Glad - og iført mine gummistøvler tog jeg med min bedstemor ud og plukkede bær, frugt og blomster, så vi kunne binde sensommerkranse. I kurven kom sankthansurt, hotensia, grønne kogler, paradisæbler, hyben, rønnebær og tjørn. Hjemme ved havebordet lavede vi kranse. Den mindste (og kønneste) af kransene som min bedste bandt, kørte vi til kirkegården med. Den største af kransene kom med bedste hjem. Ikke alle de indsamlede herligheder er brugt, så flere kranse venter på at blive lavet, så jeg må "på" den igen.  

Og så til blomster på en anden måde. Ved min favorit blomsterhandler - Bloom K, så jeg denne fine ide, som jeg slet ikke kan stå for.