Skagen

Weekenden er tilbragt i skønne Skagen med skønne Louise.

Jeg har, siden jeg var barn og var på sommerferie i Skagen første gang, haft en særlig passion for netop det sted. Jeg betages af naturen, stemningen, farverne - men allermest af historierne tilbage fra 1880'erne og frem til ca. 1910, hvor Skagens malerne havde deres storhedstid på Skagen.

Interessen for den tid har resulteret i utallige besøg på museerne, trofast deltager ved Folkeuniversitetets foredrag om Det Moderne Gennembruds malere og en bugnende bogreol med vældig mange titler om netop dette emne. Men jeg er så langt fra færdig med at indsamle viden, og netop dette besøg på Skagen havde jeg set meget frem til. Selvfølgelig fordi, jeg skulle hygge mig sammen med Louise, men også fordi vi skulle se Skagen museum første gang efter ombygningen.

 

- Jeg blev ikke skuffet, langt fra ... - og at vi var så heldige, at komme i samtale med en af museets medarbejdere, som gav sig ualmindelig god tid til at dele ud af sin viden, gjorde om muligt vores besøg på museet endnu bedre. Særligt udstillingen "Ophængt" som kan ses i arkitekten Plesner gamle museumsbygning var ganske imponerende og vild spændende. Et væld af museets egen samling af malerier er ophængt side og side fra gulv til loft... det er ganske overvældende, men intet mindre end fantastisk, og for mig er oplevelsen af de enkelte malerier helt ny, da de nu alle bliver en del af noget større. Inspirationen til denne måde at vise malerierne frem, kommer fra slutningen af 1800 tallet, hvor man i salonerne ved kunstudstillingerne netop udstillede på denne måde for at have mest muligt på væggene. Igennem udstillingssalene bliver der sat fokus på nogle af de begivenheder og personer, som var med til at skabe og forme kunstnerkolonien i Skagen.
Ophængningen starter med fokus på Ane Brøndum, Anna Anchers mor, som åbnede sit gæstgiveri Brøndums for de tilrejsende kunstnere og slutter med fokus på Holger Drachmanns død d. 14. januar 1908.

 

Efter mange timer på museet, en tur i museets butik og to bøger rigere gik vi videre over gaden til Anchers hus. Jeg har været i huset mange gange, og stedet er fantastisk - mest af alt fordi jeg som besøgende stadig, næsten 100 år efter Anna Anchers død, kan fornemme husets ånd.

Vi havde mange planer, så Drachmann hus, skulle vi også se .. desværre havde vi forregnet os på tiden, så stedet lukkede netop, som vi entrerede den gamle havelåge. Den søde dame, som passede huset, forbarmede sig over os, og vi blev trods tidspunktet lukket ind. Også det hus er en god oplevelse, fordi man også her virkelig fornemmer, at husets Drachmann engang levede liv her. For to år siden var jeg på lejrskole med min daværende klasse i Skagen. Dengang havde jeg arrangeret en aftenåbning i Drachmanns hus, hvor organisten fra Skagen kirke kom og spillede på Drachmanns gamle klaver, så jeg sammen med min klasse kunne synge Drachmanns sange. Det var en vældig sjov oplevelse, ikke noget man havde prøvet før, og langt fra kønt. Organisten og museets daværende leder mente dog begge, at Drachmann ville have holdt af initiativet, så måske jeg gentager dette med min nuværende klasse - måske...

 

 

 

 

 

Et kik ud i haven fra Annas atelier

 

 

Også kirkegården med kunstnernes gravsteder, Tuxens villa og Krøyers hus i plantagen fik vi set.

Derefter tog vi en tur ud på Grenen, hvor vi blev blæst godt i gennem, inden vi tog på havnen og spiste rødspætter.

 

En noget så dejlig weekend med skønne oplevelser - og trods mange besøg og en efterhånden ret stor viden om Skagens malerne, fik jeg alligevel en masse ny viden med hjem.

Jeg må blankt erkende, at det ikke er mange billeder, jeg har fået taget på vores tur. Sommetider er det vigtigt bare at være til stede uden at klipsende kamera, og sådan var det denne gang.

Udstillinger på Skagens Kunstmuseer