I dag skinner solen på en nederen mor

I går var jeg sur! Men i dag er jeg glad!

Solen skinner, og selv om arbejdsdagen har været lang, har jeg haft masser af energi.

Drengene og jeg har været alene hjemme, igen... Golfturen venter lige om hjørnet, og så sker det, som sker hvert eneste år netop ved denne tid. Allan bliver bidt af en gal trang til golf. Meget golf - faktisk er der næsten tale om at gå i træningslejr,  i håbet om at tage sejren over kammesjukkerne og genvinde golftrofæet. Golftrofæet - en tvivlsom ære at huse den, da det efter min bedste overbevisning er et rædsel.

Så alene hjemme tog drengene og jeg en rask beslutning, pakkede madkurv og en halv time senere nåede vi Silkeborg.

Det med sådan rigtig at skulle bade, havde vi ikke lige planlagt efter, så håndklæder og badebukserne, havde vi ikke fået med os i farten, begge drenge havde dog voldsom lyst. Det krævede for Viktor lidt overvindelse, inden han smed shorts og hoppede i vandet iført noget så pinligt under- og ikke badebukser. Inden han overvandt sig selv, fik jeg et langt foredrag om forskellen på bade- og underbukser. Vi nåede i vores ret lange samtale også omkring, hvor max pinlig og håbløs en mor jeg er, når jeg foreslår, at man som dreng på 11 år (snart 12! koreksede Viktor mig) altså godt kan bade i et par underbukser.
Det går så hurtigt, det der med, at drengene bliver store - alt alt for hurtigt. Med Viktor er der så meget, der allerede er slut. Vi kan ikke længere gå hånd i hånd, i hvert fald ikke når der er risiko for at møde, nogen vi kender - i Berlin kan det lige gå an, som Viktor sagde forleden, da jeg forsøgte at snige min hånd ind i hans. At bade sammen, som vi ellers har yndet at gøre sammen i badekarret, er fuldstændig lukket land. Jeg må bare erkende, at jeg er max pinlig, at jeg synger mega mærkeligt, at jeg har grimme tæer, ikke forstår mig på at hjælpe med lektier (hvilket jeg ellers nok skulle mene, jeg burde have flair for), at jeg hører skodmusik, og det jeg synes, er morsomt, er nederen eller nitten. Der er virkelig meget en mor som mig, ikke forstår sig på, når der udfældes dom af to drenge på henholdsvis 10 og 11 år (snart 12!)

Men hvor har vi hygget os.

Vi har spist i skoven, badet i søen, mærket solens varme og nydt hinandens selskab.

Vi skal snart af sted igen, det er sikkert og vist

- og vi skal have badebukserne med, det er slet slet ikke til diskussion

Jeg skulle have haft tre - så gik der næsten Olsen Banden i den :)