Ylvalishule: Familieweekend på Mors

Fredag pakkede vi efter fyraften i hast bilen og kørte til Mors.

Jeg elsker Mors, mest for naturen og for de barndomsmider jeg har fra øen. Min bedstemor arvede, da jeg var barn, et lille husmandssted på Mors, som hun havde i nogle år. Når jeg tænker tilbage på tiden sammen med min bedstemor på Mors, er det stærkt forbundet med duften af sommer, plukning af jordbær, solbær og ribs, som hun forvandlede til den dejligste marmelade. Det er minder om et alt for varmt værelse på loftet, hvor vi sov sammen under tunge dyner svøbt i hvidt sengetøj med monogram. Det er nybagte vandbakkelser rørt sammen i kasserolle med trægrydeske.

For en måned siden fejrede vi min elskede bedstemor 90 års fødselsdag, og i gave gav vi hende en sommerhustur sammen med os alle på den ø, som også hun holder så meget af.

Jesper, min halvbror, bor på Mors, så han havde fundet det skønneste sommerhus i de fineste omgivelser, som udgjorde en perfekt ramme for 16 menneskers samvær på øen.

Vi havde dårligt nået at få pakket ud, inden drengene havde fundet og iført sig redningsvest og var klar til at sejle ud på søen i pedalbåden. Det blev i løbet af weekenden til mange ture på søen mellem åkander og søanemoner, hvor var det skønt. Det havde også været skønt, om vi havde kunnet sove ude i den fine shelter, men trods bål og umådelig stor lyst, var der simpelthen for mange myg, så vi rykkede indenfor.

Min onkel er en mega nørd, altså på den gode måde, når det handler om dinosaur, fossiler og sten.
Han holder jævnligt foredrag på skoler og workshops på bibliotekerne rundt omkring i landet. Til sine workshops bruger han blandt andet søpindsvin, som han støber ind i cement, så børnene selv skal få oplevelsen af at banke dem fri. På Mors er der en lille men fin og meget interimistisk landevejsbutik, hvorfra der sælges søpindsvin. Onkel aflagde igen butikken et visit, og endnu en gang kunne den lille butik sikkert melde alt udsolgt :) Alle de nyindkøbte søpindsvin kom i en stor balje
Drengene sorterede og talte søpindsvinene - 273...
Min onkel og dinosaur kan du, hvis det har interesse, læse mere om her workshop på biblioteket og her Dinosaurfødselsdag

Lørdag var vi på skaldyrsfestival i Nykøbing. Der var et leben af krabbevæddeløb, sejlture, dampende blåmuslinger og pilrejer. Drengene gravede i en kæmpe container med sand efter rav, søpindsvin og hajtænder. Det var museet på Mors, der havde lavet skattejagten, og det var sjovt, men også et vældig beskidt arbejde, så efterfølgende tog Allan med drengene til Sydøen, hvor de badede i fjorden. Jeg tog med søster og Cecilie på køretur rundt på Mors i håb om at finde nye kartofler og jordbær til aftensmaden.

Da vi kom hjem fra vores rundtur på øen, var drengene og fætter Jonas på søen. Jonas havde fået fat i kroge og fiskesnøre, så der kunne fanges skaller. Heldigvis sejlede de til land, ind efter mig, så jeg også kunne komme med ud på vandet. Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med skallefangst, men det er super hyggeligt... og er man stille nok, venter længe nok - så er der gevinst.

I min fars familie har musikken altid været en del af det, vi var sammen om. Det har jeg altid nydt. Jeg blev som barn glad, når vi havde besøg af faster Annie og onkel Steen. Så spillede min onkel på trommer eller skeer, min far på harmonika, min faster på guitar - og så sang vi. Kan ske, at jeg også spillede på fløjte, det tror jeg.

Min far spillede harmonika, og han var, kan jeg godt se den dag i dag, virkelig god til det. Som barn hadede jeg oftest, når han spillede i hverdagen. Jeg husker, at når han først gik om bord i det at spille på harmonikaen, så varede det ikke længe inden, han også sang, og så flygtede jeg i skjul på mit værelse i et oftest uforløst håb om at finde ro. Jeg kunne også demonstrativt forsøge at overdøve ved at spille på min fløjte eller synge, men en fløjte og en 1.sopranstemme kommer altså til kort, når de er oppe mod en harmonika og en tenor rent volumenmæssigt.

I aftes blev instrumenterne igen fundet frem - og vores familieband er, som vi er blevet til flere i familien, vokset med flere stemmer og flere instrumenter ... flere guitarer, flere trommespillere og Esben på mandolin. I aftes ville jeg have elsket, at min far havde blandet sig med sin harmonika. Jeg håber, at han et eller andet sted lyttede med og så, hvordan vi hyggede os. Så hans 90-årige mor med hendes datter, svigersøn, 6 børnebørn, 2 oldebørn, Esben, Maja, Cecilie, Cecilia og Allan.