Bare lige lidt endnu....

Hvor var det kærkomment, altså vandet der i dag væltede ned i sådant omfang, at kloakkerne dårligt kunne følge med. Da vejrguderne lukkede ned for sluserne, efterlod de verden mild og frisk. Aftenen har været fuldstændig magisk, træer og buske drypper stadig, men ellers er der meget stille herude på landet.

Aftenen er sjælden, den dufter af mild sommerregn, af blomstrende klatrehotensia og lyset minder mig om, at det meget snart er Skt. Hans - OG, at sommerferien venter lige om lidt. Det er da til at blive helt høj af.

Jeg nyder det - er stille i alt det stille, men har mange gøremål. De sidste chilier er plantet og verbena lige så. Første grønne peber er plukket, og der er vandet i drivhuset. Og så er jeg i gang med at klargøre huset til den helt store overhaling, for det skal males, det trænger - virkelig, men at skulle fravriste de klatrende stængler af klematis, hotensia, blåregn og efeu fra husmurene føles ikke så godt. Jeg holder meget af et grønt hus, og tra lalala ... jeg  kan slet ikke høre, når nogle fortæller mig, at mure og træværk ikke deler min udelte begejstring.

Har netop tjekket kameraets billeder, jeg ser farlig ud, bare ben i gummistøvlerne - lige nu gruer jeg for, når støvlerne skal fravristes benene, da der nu har dannet et tætsluttet vakum mellem halvvåde ben og varme gummistøvler, pokkers - at jeg aldrig kan tage ved lære, for hvor mange gange er det ikke lige, at de støvler har siddet så godt fast, at det nærmest har været så godt som umuligt at få dem af uden vold. Kjolen, den er ikke eget til havebrug og faktisk heller ikke strikketrøjen - ærligt, det ser farligt ud, men pyt, det er jo netop derfor, jeg har bosat mig herude, hvor kragerne vender.

Det er sengetid, men jeg trækker den, bare lige lidt endnu - nyder de gode lyde, stearinlys på havebordet og duften af årets første vilde roser i vasen, og the - nå ja, og så er der jo heller ingen grund til at forhaste sig med at tage de støvler af, det kommer til at gøre nas, så jeg venter - bare lige lidt endnu - og suger grådigt dagens sidste indtryk til mig.