I lørdags blev min søster gift - med sin elskede Cecilie!
Brylluppet blev holdt hos vores forældre med vielse ved søen, reception i haven og fest i laden.
Det med søen og haven var lidt risky business, specielt med det "sommervejr" juli måned diskede op med. Vi har i lang tid fulgt vejrprofeternes forudsigelser, vi har frygtet det væste, men håbet det bedste - så da lørdag oprandt med sol, varme og let vind, var det næsten for godt til at være sandt.
Karen, min dygtige blomsterveninde havde bundet de to brudebuketter og begge var noget så smukke.
Fredag aften blev Cecilie ringet op af præsten - "I skal lave et kors, det kræver biskoppen for, at jeg kan forestå vielsen i det fri". Så af to rafter og i al sin enkelthed blev korset rejst i bunden af haven, hvor også stolene med sangark og guitarristens nodestativ var opstillet.
Selve vielsen skulle foregå på badebroen - så badebroen fik forinden en gang grå maling. Min veninde Louise og jeg bandt i fredagens sene aftentimer og frem til kl. 01.00 blomsterranken.
Let the show begin - vi venter alle spændte på at klokken skal blive 16.00. Så højtideligheden kan begynde.
Og SÅ ... mens vi sang, det gjorde nogle af gæsterne i hvert fald, jeg hylede, blev min søster fulgt gennem haven til søen af vores bonusfar og vores bror... og i modsatte side af haven kom Cecilie sammen med sin bror.Det var et stort og smukt øjeblik, som vist tog pusten fra de fleste af os. Selv præsten gav udtryk for, at det havde været så overvældende, at han da havde tænkt, at det ville være svært for ham at foretage vielsen, så rørt var han. Jeg er så taknemmelig over, at vi nu lever i et land, hvor mennesker, uanset deres køn kan modtage velsignelse.
Kresten, en af min søster og Cecilies venner spillede til salmerne - simpelthen så fint.
Viktor og Arthur gratulerer deres elskede moster
Efter vielsen stillede alle gæsterne op - og så blev der kastes med konfetti efter brudeparret
Min mor, mormor og kusine
Balloner med konfetti var hængt op i haven - den gamle traktor var i dagens anledning kørt i haven, og blev brugt som anretterbord under receptionen - super fint!
Macarons i smukke farver, vin og saftevand.
SKÅL - og mums!
I gårdspladsen prydede de fine vimpler Cecilies mor har kreeret - 41 meter flagranke - en imponerede indsats.
En del af gæsterne overnattede - så bag boldbanen var lavet teltlejr. Også den var pyntet med flag, vimpler og lygter. Da mørket faldt på, tændte vi lygter hele vejen fra stalden og op til teltene - ca. 250 meter - det var sådan et smukt syn.
At vi op til brylluppet havde travlt skal der ikke herske tvivl om.
I den ene lade havde vi hængt lysende rispapirslamper, blomsterkugler og planter.
Jeg synes, at resultatet var vellykket - virkelig. Det rustikke rum med pyntet udgjorde den fineste festsal for aftenens fest.
Ukrukket, råt og enkelt - vi var vældig tilfredse med resultatet af vores arbejde.
I Bilka købte vi et hav af roser, som blev brugt i borddekorationerne, men også i store rosenkugler, som blev hængt i loftet.
Nedenfor borddekorationerne, nogle med lys andre uden.
I gårdspladsen var de store æbletræer fyldt med fine dåselamper... så fint det blev, da de alle lyste op i mørket.
I gang med at lave dekorationer - det var fast arbejde i ca. 5-6 timer
Mette og Cecilie laver kartoffelkager i køkkenet
Planter . fluefangere, pletter i luften og bregner klar til ophængning.
Der fældes træer til pyntning af salen og gårdspladsen
Grisegrillen inden grisen kom på
Jeg fik faktisk ikke fotograferet ret meget i løbet af dagen - desværre sidder jeg nu og tænker, da jeg gerne ville have indfanget og foreviget flere af alle de skønne ting, der skete og var forberedt til dagen - men jeg havde ikke tid, for jeg ville også opleve festen og den særlige dag - og ikke kun være til stede bag linsen.
Det blev på alle måder en uforglemmelig dag - hvor solen skinnede, alle var glade, og hvor natten bød på den smukkeste stjernehimmel.
Der er lidt flere billeder at finde på instagram under fruogfruforstad - hvis nogen skulle have lyst til at kigge forbi der.
WAUW! Jeg er så imponeret over de dekorationer og de mange timers arbejde, der ligger bag! Det spiller bare - små smukt altså!
SvarSletKære Anita
SletTusinde tak for din hilsen. Jeg synes også, at det hele blev rigtig fint. Blomsterne var noget af en opgave - og jeg havde på det nærmeste krampe i hånden af at stikke blomster i oasis, men det var bestemt anstrengelserne værd.
Kh. Kristina
Jeg ble rørt av innlegget ditt, jeg. Så vakkert, både bilder og ord!
SvarSletKære Silje . Tak... Det var virkelig også en rigtig fin dag og aften
SletKh. Kristina
Sikke dog en fantastisk lade - elsker det rå look og jeres smukke dekoration! Det ser også ud til I havde en dejlig dag - hvor var I dog heldige med vejret!
SvarSlet