lørdag den 15. december 2012

Venindetur i Odense

Jeg har ved flere lejligheder her på bloggen omtalt mine to skønne veninder Louise & Therese.  Planen var oprindelig, at vi i denne weekend skulle have været i Berlin. Sådan blev det ikke - sne, glatte veje, syge børn ... og hvad der nu ellers væltede ned over os alle tre i denne uge, gjorde at, vi sadlede om. Berlin må vente, i stedet tog vi i dag en tur til Odense. Nå ja, julemarkedet i Odense var ikke noget at regne i forhold til dem i Berlin, langt fra endda - men selskabet var i top, og så er jeg faktisk ligeglad med om udflugtsmålet hedder Berlin eller Odense. Vi har hygget os, været i parken,  i Odense Domkirke, på julemarket, på café og på strøgtur - særlig området omkring Brandts klædefabrik blev tilset. Vi fik købt julegaver, i hvert fald lidt - men nok egentlig mest til os selv.

 
Odense å med ænder og H.C. Andersens fine båd.


Klosterhaven ved Odense Domkirke og smuk julebelysning ved Brandts Klædefabrik
 
 
Noget af de fineste jeg ved - side om side - smukt syn!
 
 
Skøn idé - et kæmpe fuglekassetræ

  
Lysende stjernehimmel over Odense 
 
 

2 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare skønt... bare det var mig :-)

    SvarSlet
  2. Kære Signe... Ja, sådan en tøsetur i en lidt hektisk december er virkelig en skøn luksus.

    SvarSlet