søndag den 2. december 2012

Den Gamle By


Den Gamle By i Århus er blevet en af vores juletraditioner, så i dag satte vi kursen mod Århus.
Jeg elsker det sted... Det er ingen hemmelighed, at Den Gamle By ved juletid er overbefolket, men det tager jeg gerne med, for at mærke stemingen af livet i de gamle huse. Jeg har mine favoritter. Det gamle apotek er blandt de steder, jeg er nødt til at se. Jeg forestiller mig, hvor spændende det må have været, at handle i den butik med alle de skuffer, krukker og æsker.
Også hattemagerensværksted og købmandsgården er blandt mine yndlingssteder. Men listen er uendelig... overalt er der "fine kig".
Juletræerne i de gamle stuer er så fint pyntet med gamle julekugler, silkepapirsnelliker og -roser, og småkagerne fra bageren er himmelske. Så et læs drageformede brunkager og honninghjerter kom med hjem. Sidste år fik jeg af min mor en lille bog, hvor bagerens opskrifter er i. Der er nogle store vanillekranse, som jeg skal have prøvet kræfter med indenfor nærmeste fremtid.
 

 
Et kig fra Borgmestergårdens vinduer ned mod Torvet, hvor der spilles julesange og -samler af et hornorkester - noget så fint.

 
Og fra købmandsgården - hyggeligt!

 
 

Julen er en hård tid for dyrene, hvor der slagtes, steges og koges. Hanen har i hvert fald måttet lade livet. Anden svømmer dog stadig i andedammen.
 
 


Juletræspynt fra juletræet i den gamle købmandsgård. En fin håndlavet svane. 
 
Billede
 
Viktor fordøjer de mange indtryk fra borgmestergården.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar