Året 2012 i ord og billeder

Her på årets sidste dag, har jeg taget computeren i skødet og kigger på billeder fra det forgangne år - sikke en rejse. Foråret var travlt!  Rigtig meget af min tid blev tildelt arbejde. En dramaopsætning på Herning Højskole over de fire elementer; jord, vand, ild og luft blev iscenesat. I februar blev jeg bestyrelsesformand for Herning Scenekunstskole, en titel jeg stadig er stolt over at være blevet betroet. Yderligere blev foråret fyldt med forberedelser til min elskede 9.klasses afgangseksamen.

Det var dejligt, da vi en uge i marts trak stikket ud og rejste til Fuerteventura, hvor min svigerfar havde inviteret os til at fejre hans 70 års fødselsdag. Dage i sol og vind - med skøn mad, fodring af jordegern og ikke mindst familiært samvær, var tiltrængt og ganske vidunderligt.

Det var på det tidspunkt, jeg for alvor begyndte at barsle på ideen om at blogge. Egentlig mest en kreativ en af slagsen -  uden det store private islæt.

Foråret bød også på dage i Berlin. Vores højtelskede storby med tid til hinanden, store oplevelser og historiske vingesus. Foråret er altid lidt længere fremme i Berlin, så herligt at opleve alting grønnes og spirer af to omgange.

 

 

Den 29. maj havde min daværende 9.klasse sidste skoledag, denne dato skulle i mange henseender blive en skelsættende dato i det forgangne år - og måske også på længere sigt. Traditionen tro, skulle forboldkampen mod lærerne spilles og trods manglende lyst, mod og evner havnede jeg på fodboldbanen, - og blev båret derfra af to falckmænd. Det viste sig, hvilket jeg på smerterne var helt bevist om, at noget var helt galt. Begge knogler i venstre ben var revet midt over, efter to døgn i smertehelvede og morfindøs havnede jeg på operationsbordet. Efter marvsøm, trisser og jernstenger fulgte en tid med mange smerter - fysisk og psykiske. Sjældent har jeg været så modløs, ulykkelig og i den grad følt mig slået bagud af dansen. En tvungen tid i et roligere tempo. En tid hvor jeg erfarede, at en stor del af det der gør mig hel, er at komme ud ... mærke og se naturen, det er i særdeleshed, udover min familie - naturligvis, der jeg henter mine kræfter og glæde. Jeg er afhængig af naturen, af luft og det frirum jeg finder der. Så ikke at have mulighed for at komme ud og være bundet til sofaen, var en virkelig hård tid. Jeg måtte også afskrive at føre min klasse til eksamen, hvilket på det tidspunkt var mere smertefuldt, end det bøvl benet bragte med sig.

Det var også en tid, hvor mange tanker blev vendt, og hvor jeg søgte langt ind i mig selv, for at finde kræfterne og værdierne. På det tidspunkt tog min nyopstartede blog en ny drejning og blev ganske (offentlig) privat, med personlige oplevelser og tanker - det føltes på det tidspunkt rigtigt og meget ægte at gøre det sådan, og da det hidtil har været udelukkende positive oplevelser, der har fulgt i kølvandet af det valg, så fortsætter jeg den stil på bloggen. 

I den for mig udfordrende tid oplevede jeg en massiv opbakning og kærlighed fra min familie, veninder og kolleger - de stod vagt, holdte i hånd, trøstede, gjorde rent, kom med mad - og luftede mig - det gør mig stadig dybt taknemmelig, når jeg tænker tilbage på det.

Jeg ville på alle måder gerne have været mit benbrud foruden, men når det nu er, var det ganske sunde erkendelser og overvejelser der fulgte mig i den periode. Sommeren bar selvfølgelig præg af at benet var en hemsko for hurtig aktivitet - men alligevel nød vi dage i sommerhus i Søndervig med min bedstemor og søster. Sammen med min bror løste drengene og jeg årets mordgåde på Højriis,. Vi var til middelaldermarked i Spøttrup, - vi badede, grillede, plukkede bær og grøntsager, var på kanotur, i Løveparken... og sluttede sommerferien af med en uge i Berlin. 

 

 

 

 Medio august startede et nyt skoleår. Viktor begyndte i anden klasse og Arthur startede i 0.klasse - ret vildt med to skoledrenge. For eget vedkommende bød det nye skoleår også på nye udfordringer; en ny 7.klasse med 23 elever der ventede i spænding på den nye klasselærer. En dejlig klasse har jeg  endnu en gang fået. Her ved årets afslutning synes jeg, at vi efterhånden er kommet rigtig godt ind på livet af hinanden - og lige præcis det, at forstå, respektere, acceptere hinanden er for mig et altafgørende samspil i det at have en god klasse.

I efteråret har jeg nydt, at benet igen har kunnet følge med til længere gåture i skoven, så det er blevet til mange af slagsen med mine drenge, mand og andre som har gjort mig godt selskab på turene.

Vi har været på søskendebesøg i Århus og Odense - to skønne byer mine søskende har valgt at bosætte sig i

Indsamling af svampe  sammen med Louise - med livet som insats, måske derfor har mine søskende foræret mig en svampebog i julegave. Vi har været i sommerhus med farfar og farmor ved Bønnerup strand - hvor vi plukkede vilde brombær og spiste alt godt fra havet.

Efterårsferien bød på mange aktiviteter med drengene. der i blandt en tur på biblioteket hvor min onkel og fætter inviterede til dinosaurdag. Ferien sluttede med endnu en tur til Berlin, hvor vi smed de varme trøjer og nød årets sidste sol og varme. 

 

 

 

 

November og december er strøget af sted med utallige hyggelige julearrangementer på drengenes skole, fritidshjem, på egen skole og til julefrokoster. Vi nåede heldigvis også en meget hyggelig dag i Den Gamle By med søster, Cecilie og min mor. Og en venindetur til Odense med Therese & Louise.
Og så har vi decemberhygget med småkagebagning, pyntning - samvær...
I julen har vi været sammen med samtlige familiemedlemmer på begge sider - herligt!

 Mange magiske stunder har skrevet sig kærligt ind i min historie, fra året der nu når sin afslutning. Jeg skriver ofte, at jeg er et heldigt asen, og det er præcis sådan, jeg generelt føler mig. Jeg har to skønne, friske og aktive drenge, en mand der oftest står bag mig (læs, at han også er bag mig, når jeg ikke fortjener det). Jeg har tre bedstefrældre, som beriger mit liv med deres kærlighed, støtte g engagement - en omsorgsfuld og nærværende familie - og de bedst tænkelige veninder - Jeg er RIG!
Jeg glæder mig til et nyt år med magiske stunder med mine kære.

Det at skrive blog er endnu en ny, spændende og udfordrende "ting" som 2012 bød på. Jeg kan jo på statistikken se, at der er mennesker som følger mig her... Nogle har  endda tilmeldt sig bloggen som faste læsere, det er helt vildt. Jeg bliver selvfølgelig glad, men også ydmyg, forlegen og lidt forundret, når det viser sig, at mennesker jeg ikke kender afsætter tid til at følge mig og mit liv her - det skal I have stor tak for. Flere har været så søde skrive mig kommetarer til mine indlæg - sikke en lykke! Så jeg glæder mig også til et nyt blogår - gerne med lidt flere kreative sysler og billeder deraf på bloggen, men nu må vi se hvilke prioriteringer, jeg gør mig i det nye år. Endnu en gang tak for jeres interesse for bloggen - medmindre I er stået helt af efter min årsberretning :)
I ønskes alle et lyst og lykkebringende 2013.