Så har vi ramt Berlin - igen... fristes jeg til at skrive. Sikke en dejlig weekend at ramme Berlin på. Efterårsløvet regner som stille drys i brændte nuancer om os, alt i mens solen sender os varme hilsener. Strikketrøjerne blev hurtigt bundet om livet, da der udenfor er 22 grader. Vi har bare stornydt dagen - hvor vi har været på grønt- og frugtmarked på Boxi. Det er det skønneste marked, som lige nu bugner med svampe og græskar. Jeg har ladet fornuften råde, og har derfor ikke forkøbt mig i smukke græskar, hvilket ellers ville have været en let sag.
Vi har også været ved Brandenburger Tor og set det jødiske mindesmærke "Das Denkmal". Det er efterhånden længe siden jeg sidst har været der, og jeg tænkte, at drengene nu var blevet så store, at de kunne få historien om stedet og samtidig finde stedet spændende. Das Denkmal stod færdig i 2005 og fylder et areal der svarer til 3 fodboldbaner. Monumentet Das Denkmal er opstillet til ære for de næsten 6 mio. jøder, som Tyskland slog ihjel under anden Verdenskrig. Monumentet består af 2711 betonblokke, som er er forkellige i højde. Mellem blokkene er lange gange, som er snorlige, men som bugter sig op og ned, da tærrenet monumenter er bygget op på er ujævnt. Stedet er absolut seværdigt - mængden af betonklodser, gør det ganske enestående, helt unik og giver stof til eftertanke. Samtidig indbyder monumentet til at gå på opdagelse, lege gemmeleg og springe fra blok til blok - fint, synes jeg.
I forlængelse af Brandenbruger Tor - på Unter den Linden er Berlins svar på Madame Tussauds vokskabinet. Hhhmmmm ... den udemærker sig ved, at publikum må komme helt tæt på de udstillede figurer, der må røres og fotograferes, dog med en enkelt undtagelse! Mellem de udstillede personer, er også Hitler. Der har været stor modstand mod at udstille ham, men han er der. Dog frabedes al fotografering og videooptagelse af ham. Jeg stod stille og kiggede lidt, hvorefter jeg vendte blikket mod Anne Frank, som der også var en voksfigur af. Puha, historien kommer tæt på i Berlin, men jeg holder så meget af den måde Berlin fortæller historien på.
På vej hjem fra U-bahn til lejligheden kommer vi forbi Skatehalle - og i dag tog vi os endelig sammen til at se, hvad de store gustne bygninger egentlig indeholder. Igen igen igen overrasker Berlin, i det grafittibemalede område bag store ståltrådsafspærringer findes en skøn lille oase med klatrevægge, kæmpe skatehal, meget hyggelige spisesteder og cafeer. Ja, hvem skulle lige have troet det? Så vi kiggede på skatere og nød stemningen af børn, unge og ældre der havde fundet vej til dette unikke sted.
Nøj hvor ser det skønt ud. Vi kunne godt bruge sådan en gang sol, varme og oplevelser her hvor regnen konstant siler ned men vi nyder trods alt at det er varmt nok til at man kan være ude i regnen.....
SvarSletTak for din kommentar på Badut i dag. Du gjorde mig rigtig glad.
Kæreste Marina - jeg mener hvert et ord jeg har skrebet til dig. Mht. kommentarer så er det nu dig, der i den grad gør mig glad, du har virkelig givetmig mod på den her verden, tænk at få den anerkendelse du giver, det gør virkelig godt. Jeg har overvejet meget, om det at skrive dagbog, for det er lidt det jeg gør, skulle være offentligt tilgængeligt - faktisk var det heller ikke udgangspunktet,at bloggen skulle blive så forholdsvis privat, men det blev den, da det føles rigtig for mig. Jeg bliver lidt forlegen ved tanken om, at mennekser jeg ikke kender læser om mig og det liv jeg lever med min familie, men på den anden side, hvis jeg kan videregive noget, så er det vel i virkeligheden det det hele handler om... så jeg fortsætter, indtil det ikke føles rigtigt længere.
SvarSletBerlin er vidunderlig - vi er så heldige, at min mor har en lejlighed hernede, så vi kommer her en del... - Men at køre fra Danmark i silende regn, og komme ned til det mest fantastiske efterårsvejr, det er så skønt! Jeg sender lidt varme hjem, og håber det når dig :) Og sllers må du danse videre i regnen, det er nu heller ikke så tosset endda.
Jeg glæder mig over dine kommentarer, og tænker at mødet med dig var lige præcis det jeg håbede, der ville være sidegevinsten ved dette - så tusind tak!
Rigtig dejlig dag.
Kærlig hilsen
Kristina