søndag den 7. oktober 2012

Naturdag

Naturskolen i Løvbakkerne inviterede i dag til naturdag. Drengene blev pakket i varmt tøj, inden vi kørte i skoven, hvor vi mødtes med mine allerdejligste veninder; Therese & Louise. Sammen nød vi et par hyggelige timer i skoven med; hestevognstur, plantefarvning af garn, biavlere, høns, mad over bål ... Louise og jeg har nu spurgt garndamen og alt, hvad vi mener, der måtte være værd at vide om plantefarvning af garn, så nu skal vi igang. Inden længe ser man to ihærdige damer med sorte gryder, uldgarn, bål, røg og damp - sammen fremtryller de det smukkeste garn i fantastiske farver. Sådan så det i hvert fald ud, da vi iværksatte vores lille plan derude i skoven, men nu får vi se... prøves det skal det i hvert fald.    
Hjemme igen småkolde, våde og røglugtende lavede vi varm kakao og tog dejligt varmt karbad.
I formiddags gik jeg i gang med at hækle den første af de ialt tre puder, jeg gav min faster i fødselsdagsgave. 
 


 
 
 
 






2 kommentarer:

  1. Nu inspirerede du mig til at låne et par bøger om plantefarvning. Men jeg tror nu ikke jeg kommer igang igen. Måske må jeg komme ud til dig og røre i en gryde når du engang kommer dertil. Det er helt sikkert en hyggelig beskæftigelse.

    SvarSlet
  2. Jeg tænker, at der sagtens kan bruges en røremester :)

    SvarSlet