Arthur græd, da Viktor igår morges kørte af sted med Allan, han kunne slet ikke afse storebror det kommende døgn. Egentlig havde vi forventet, at vi i aftes ville blive ringet op, og blive bedt om at hente Viktor der savnede os, men opringningen kom ikke.
Allan og jeg snakkede om, at vi virkelig ikke håbede, at vi havde presset ham så meget til at komme med på den lejr, at han blev der for ikke at skuffe os.
Vi har virkelig savnet Viktor. Han har selvfølgelig tidligere har sovet ude, men ikke på denne måde. Han har aldrig været på lejr før. Man kan sige at i en alder af 8 år, er det ikke for tidlig, slet ikke - men at vide at han sov i et spejderhus, og måske savnede os, var lidt svært at tænke på.
Så formiddagstimerne, indtil jeg endelig kunne hente ham til middag, sneglede sig afsted.
Viktor ventede mig ikke, jeg måtte lede længe, inden jeg fandt ham og en klassekammerat i et træ.
Han var storsmilende og glad. Fyldt af gode oplevelser. De tre spejderledere fik et kæmpeknus, og han sagde til dem alle, at det havde været en dejlig lejr. Hjem i bilen fortalte han begejstret, han plejer ikke at være så meddelsom, så dejligt med alt det der bare væltede ud, fordi han var så glad.
Jeg må indrømme, at jeg også var lidt bekymret for, om han nu kunne holde styr på tasker, taskernes indhold, sovepose, toilettaske mm. Tænk, det hele var med hjem, og han havde selv pakket. Tandbørsten godt nok bemærkelsesværdig tør ;)
Jeg er så stolt af ham! Allan sagde det så rigtigt, da vi spiste aftensmad. "Viktor, det er ligesom om, du er vokset i løbet af weekenden". Han er vokset, og hvor det dog klæder ham.
Ellers har det været en doven søndag. Viktor har været træt ovenpå allede skønne oplevelser, og har sovet lidt på sofaen.
Det mest aktive vihar foretaget os er, at vi har kæmpet os gennem vasketøjsbjerget. Yderligere har vi eksperimenteret med græskarkernekarameller, det kan varmt anbefales.
I Berlin smagte vi brændte græskarkerner. Fuldstændig på samme måde som brændte mandler. De smagte, som drengene udtrykte det, som at være i himlen. Nu har vi forsøgt, at gøre Berlin kunsten efter. Proceduren er stort set den samme som ved brændte mandler, men her puttes græskarkernerne først i, når karamellen er lavet. Jeg havde fået lavet rigeligt med karamel, hvilket resulterede i, at græskarkernerne fik så meget karamel over sig, at de ikke kunne skilles fra hinanden. I stedet stod jeg med en plade karamel med græskarkerner i. Karamel - og græskarkernepladen brød jeg i mindre stykker. Ikke helt efter planen, men om muligt endnu bedre.
Opskriften kommer her:
3 dl. sukker
1 dl. vand
200g. økologiske små grønne græskarkerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar