For 11 år siden mistede jeg min far - uden varsel, brat og nådesløst, han døde i en bilulykke en sommernat sidst i juli måned. Jeg leder stadig efter ord, der kan beskrive den tid og det tab vi gennemlevede, og til stadighed sørger over. Mine forældre er skilt, så min fars ting var også noget, mine søskende og jeg skulle tage stilling til at få delt mellem os. Mellem min fars ting, var et billede som min bedstemor har malet. Jeg husker, at det hang i hendes stue, da jeg var barn. Hvorfor det kom ned at hendes væg, og min far fik det, ved jeg ikke. Jeg har altid holdt meget af det billede, som vi under delingen valgte min søster skulle have. I de mange år, har min mor opbevaret billedet i hendes pulterkammer. Faktisk var min søster, mor og jeg i tvivl om, om det var blevet væk, men heldigvis dukkede det op under oprydning i pulterkammeret. Min søster har lånt mig billedet på ubestemt tid - det er hendes, men lige nu bor det i min stue.
Tak til min bedste der har malet det fine billede, til min far fordi han fik det (måske min bedste har villet skille sig af med det, fordi det i følge hende ikke var noget særligt- i hvert fald har jeg selv reddet flere ting på den konto), til min mor der har gemt billedet i en tid, hvor vi ikke havde overskud til at passe på det. og tak til min lillesøster fordi jeg må låne det.
Jeg er taknemmelig over, at jeg kommer fra en familie som kan lide at bruge hænderne til at skabe - min bedstemor er en ener, men det var min far også - ligeledes er min mor.
Et noget følelsesbetonet indlæg blev dette til. Sikkert fordi kvinden på bedstes maleri kigger på mig fra hendes nye hjem under trappen og sender mine tanker tilbage til en svunden tid.
Ellers har jeg brugt dagen til oprydning og afhentning af en ny buket af de fineste hvide gladiolus.
Din kære bedste-olde er en meget dygtig kvinde. Broderer, syr, bager og nu maler. Og tilmed er hun et dejligt menneske at være sammen med. Vær stolt af at have så skønne aner.
SvarSlet