mandag den 10. september 2012

Lopper

 
I lørdags var der loppemarked i vores lokale forsamlingshus. Loppemarkedet er en årlig tilbagevendende begivenhed, og hvert eneste år undrer jeg mig over, hvor mange lopper der bliver indsamlet i vores lille landsby. Også dette år hjalp jeg med at sælge lopper, og selv kom jeg heller ikke tomhændet hjem.
Den fine broderede pude, kunne jeg slet ikke stå for - sikke et håndarbejde. Desværre passer den ikke ind i mit hjem, men hos min søster kan jeg sagtens se den. Heldigvis kan hun også lide den, så nu pynter den hos hende. Ellers blev det til fine bageforme - endda også en rigtig stor en af slagsen, som bruges til at udstikke en hel kagemand med.
Med hjem kom også en grøn Holmegård vase, jeg forærede min mor. En lille Bjørn Winblad fyrfadsstage og to fine gamle dåser. Desværre nåede jeg ikke at spotte en skøn gammel brevvægt og en garnvinder i mørkt træ, - det gjorde i stedet en ældre loppehaj, som gik fra forsamlingshuset med mange guldfund i posen.
Fyrfadsstagen har fundet vej til vindueskarmen, hvor jeg synes den klæder det mix der i forvejen er af muselmalet, gammelt jern, tin og Finnsdottir. Dåserne har enddu ikke fundet deres plads, og jeg må blankt erkende, at jeg har mange dåser på lager. Udstiksformene er puttet i kurven til de andre forme, som jeg unægtelig også har en del af, MEN men men ingen magen til dem jeg fandt i lørdags.
 
 


 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar