Farfar fælder stadig træer i baghaven, og brændehuset er nu efterhånden fyldt - takket været farfars ihærdige indsats.
I dag har vi været ud og plukke hyben, ganske vidunderlige farver de fine hyben har. Min bedstemor kommer i morgen, og så skal hun have mig lært at lave hybenmarmelade, det er hun nemlig (også) god til. Ellers har vi plukket æbler, faktisk har vi været på rov... - for vi snuppede dem på min mors æbletræ. Dem har vi lavet til dejlig æblekage med rabarberkompot, af årets sidste rabarber der nu også er høstet.
Jeg har hæklet lidt på mit tæppe, og jeg har bestilt garn til et par alpacha huer med kaninpelsekvaste. Arthur forelskede sig i Århus, i en skøn alpachahue fra "Gudrun & Gudrun". Svigermor, der er mere en ferm med pindene, mener, at hun kan lure huen af og stikke et par stykker a'la den.
Efteråret har for alvor taget mig, jeg elsker det. Jeg hygger, bygger rede, går lidt i hi, og bliver ovenud begejstret, når jeg bevæger mig rundt i naturen, altid er så indtagnde smukt netop nu.
Jeg vil det hele... bage hyggelige efterårskager, sylte, henkoge, hækle, plukke frugt - lave kranse... skære i græskar, putte under tæppet med blade og bøger - tænde op i brændeoven, det gjorde vi faktisk i aftes - SÅ hyggeligt! - Og jeg vil snart lave julepynt, og jeg vil have grene i vaserne og jeg vil... Ja, jeg får travlt, og må tilstå, at alle de projekter ikke hænger stemmer overens med, at jeg i øjeblikket bliver træt langt tidligere end ellers, det gør mørket om aftenen ved mig. Så nogle af mine mange gøremål, må leve som drømme inde mellem ørerne, og andre fører jeg så ud i livet. - Men drømmene er nu ikke at foragte.
Jeg har et eller andet sted mønstret til stjernen i Gudrun huen, og et link til kanin kvaste. Den der kan købes i vores lokale skindhus er ikke så gode. Men jeg købte nogle kvaster til Dagmar og mig selv sidste år som var gode. Og sjovt nok, jeg havde også tænkt at skulle strikke en kopi hue til Dagmar i år.
SvarSlet