I går startede skolen sådan for alvor igen efter en dejlig sommerferie. Arthur havde skolestart i 0.klasse, Viktor i anden og jeg i min nye syvende klasse. Efter en kort skoledag, satte drengene og jeg mine veninder, Louise & Therese og deres børn stævne. Jeg er så priviligeret at være på en arbejdsplads med mange dejlige kolleger. Flere af mine kolleger er med tiden blevet nære veninder, og således er det blevet til, at jeg på min arbejdsplads har nogle af de skønneste og vigtigste mennesker i mit liv - Louise & Therese er bestemt to af dem!
Da skoledagen var omme, pakkede vi bilerne med børn, hunde og madkurv, hvorefter vi kørte op i Thereses sommerhus. Vores børn hyggede sig med hinanden, de legede, passede på hinanden og nød dagen i fulde drag. Therese, Louise & jeg nød at se vores børn have det så dejligt sammen, og vi nød en varm augustdag i hinandens selskab. Vi var en tur ved vandet - og ved havnen hvor fangede krabber. Børnene var gode krabbefangere, krabberne bed på krogen mange gange, og i baljen talte vi til slut 21 krabber. Tænk, veninder vælger man selv - jeg har valgt Louise og Therese, men det skønneste af det hele, de har også valgt mig, det er da et privilegium.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar