søndag den 19. august 2012

Sensommer

Noget af det jeg sætter uvurdelig stor pris på, ved at bo i Danmark er - de fire årstider. Jeg holder meget af hver enkelt af dem, og dog... vinteren er jeg ikke så begejstret for, men de resterende tre er skønne. Hver enkelt måned har sine kendetegn, hvilket er en fryd. Skulle jeg blandt de 12 måneder pege på én favorit, ville det være svært, men valget ville uden vaklen komme til at stå mellem maj, august og september. Jeg elsker sensommeren og efterårets begynden, den tid hvor høet høstes, geoginerne og lyngen blomstrer, frugten modnes, brombærkrat bugner af modne brombær og svampe fylder skovbunden.

Det har været en ganske vidunderlig weekend - det er sensommer, som den tar sig ud, når det er allerbedst. Vi har haft besøg af min svoger, svigerinde og kusine Dagmar. Vi har haft gang i Gullashkanonen, og fik lavet en skøn ret med grøntsager fra gårdbutikken, honning, mørbrad, bacon og øl.
Rikke medbragte fine græskarkager og vi aftenbadede i søen. Vi har været på naturlegepladsen, jeg har plukket den første buket lyng og har bagt rosmarinflûtes.
I dag blev vi overrasket af mine svigerforældre, som kom på besøg med blomster og kageforme i anledning af vores bryllupsdag :)  





 

1 kommentar:

  1. Vi havde da glemt alt om bryllupsdag. Og vi sad endda og sludrede om vielsesringe i går. Tillykke med dagen, er det 6 år?

    SvarSlet