torsdag den 2. august 2012

Machmit

I hast fik vi pakket sammen på legepladsen. Det vi troede, der skulle have været en været en hyggelig gentagelse af i aftes, blev brat afbrudt, da himlen blev mørk, blæsten satte ind, blæste grene og blade af træerne, som var det på et splitsekund blevet efterår. I torden og lynild "løb" vi  hjem i lejligheden.

Vi har haft endnu en dejlig dag i Berlin. Det har været meget varmt i dag, så vi besluttede os for, at aktiviteten midt på dagen skulle foregå indendøre. Vi tog i Planetariet, hvilket viste sig at være en dårlig idé, da de ikke havde aktiviteter i dag. Få gader fra Planetariet ligger Machmit - skønt sted som vi har besøgt flere gange.
Machmit er en ombygget kirke i Senefelderstrasse. Kirken er nu lege, tumle - og kreativt sted for børn. Midt i det højtloftede kirkerum er en labyrint i tre etager - ellers byder stedet på kreative værksteder, i dag var der mulighed for at lave store kræmmerhuse, skilte til døren, små bøger og at arbejde i bogtrykkeri. Yderligere fungerer den gamle kirke som museum, hvor der løbende er forskellige udstillinger. I øjeblikket handler udstillingen om børns vilkår gennem tiden og deres rettigheder. Tænk hvis vi i Danmark kunne være så vovede, at tage spændende bygninger i brug til den slags aktiviteter, her tænker berlinerne noget mere kreativt og vovet end vi.  




3 kommentarer:

  1. Skønne bogstav stempler. Og nu følget kusinen også fætrenes Berliner ferie.

    SvarSlet
  2. Bogstavstemplerne er rigtig fine, desværre tilhører de Machmit - men vi har nogle rigtig fine herhjemme, der minder om dem. Ellers har vi købt stempler med hjem, de vrimler med fine stempler i Berlin, og det er jo ikke til at stå for :)
    Måske vi snart skulle ses - tænker om I har tid til at komme til noget fødselsdags noget i næste weekend?

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder os til at se stempler. Vi har ikke helt styr på næste weekend. Måske tager vi til Skanderborg festival lørdag/søndag, men vi ved det ikke endnu. Velkommen hjem.

      Slet