Gulerodsbrud bager i ovnen og nyindkøbene i Berlin er pakket ud. Synes faktisk ikke at jeg "har været dyr i drift", men er glad for nyindkøbene.
En fin keramikfugl fra Susan Liebe - kunne jo ligeså godt have købt den herhjemme, men synes at denne farve var så yndig. Chokolade i fin indpakning kom også med hjem.
Oliventræs køkkenskeer, stof og fine postkort.
I Prenzlauerberg var vi i den fineste legetøjsforretning. Viktor købte en skøn tovbane, som vi skal have hængt i træerne ved hulen, så der kan transportes mad til hulen. Jeg forelskede mig i skønne postkort med fugle og sommerfugle - det var et slaraffenland af skønne ting. Jeg videregiver adr. her:
Kaltaka - Spielwaren & Handgefartiges - Raumenstr. 21 - Prenzlauerberg - Berlin.
Med hjem kom også lidt indpakningspapir med påfugleprint, masking tape og en bog om Berlin.
Samt endnu en lille fugl, som nu bor i fuglehuset ved tapettræet i drengenes legeværelse.
Og så har der også været lidt tid til at hækle på tæppet - herrernes håndboldkamp var jo desværre ikke så spændende, så jeg kunne godt koncentrere mig om begge dele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar