Miraklernes tid

Jeg indrømmer, jeg er ikke begejstret for høns. Ikke begejstret er i virkeligheden at omgås ord med letsindighed. Faktisk er jeg bange for høns, noget i retning af rædselsslagen og hysterisk når der er høns tæt på. Bag trådhegn hvor jeg på behørig afstand kan kigge, kan gå an - men når hønsene er i fri natur, er de utilregnelige, jeg gyser bare ved tanken, sådan en rigtig hønsefobi er det jeg lider af.
Jeg er noget træt af, at jeg har det sådan, for alt det der er omkring det at have høns, kan jeg rigtig godt lide. Tænk, at kunne give hønsene grøntsagsaffald og madrester og til gengæld få skønne æg, det er da fantastisk. Jeg synes også, at lyden af høns er noget så hyggelig. 
Min veninde har lige fået tre dværghøns i baghaven. De har været længe undervejs, da hun har sat sig meget ind i, hvilken type høns hun ville have, og fordi de skulle have de helt rigtige betingelser. Nu har hun så fået dem, og hun har begejstret og glad fortalt mig om, hvor hyggelige de er. I dag overvandt jeg min hønsefobi, da drengene og jeg besøgte Louise. Jeg så hendes høns, jeg var helt tæt på, og jeg hverken skreg eller baskede med mine arme og ben - og nu det mest utrolige, jeg synes faktisk, at de var, noget der nærmede sig ganske søde. Det hjalp selvfølgelig også på hønseidyllen, at de har det fineste hønsehus, der ligger i Louises hyggelige køkkenhave. Jeg kan også godt se, at hun har gjort sig umage for at finde høns, der har fine farver og ser hyggelige ud. De var helt rolige, baskede ikke og var meget tamme. Om jeg skal til at holde høns, det tvivler jeg på, og om jeg lover at passe Louises høns, hvis hun mangler hjælp til det, må stadig stå i det uvisse. Men i dag har jeg overvundet mig selv og min dybt i mig boende hønsefobi, det føles ret godt. Var jeg en høne, så ville jeg bo i Louises hyggelige hønsehus, for der har man det godt, det er ganske vist.

Albert kaldte hønsene ud af hønsehuset, og derefter blev de af Louise, Albert og Viktor håndfodret med blåbær og nyplukkede hindbær - som skrevet, Louises høns har det godt.

I dag fik jeg også taget hul på, at nålefilte et motiv ind i en af de filtbolde Arthur og jeg lavede den anden dag. Bolden er til Louises lille pige; Agnes. Det er længe siden jeg sidst har nålefiltet, og jeg må erkende, at det ikke bare sådan lige lå i fingrene. Æbletræet er blevet noget større end beregnet. Jeg havde oprindelig planlagt, at der skulle være to træer på bolden og en flagranke der forbandt dem med hinanden, men nu bliver det i stedet til et træ, og så får Agnes rigtig mange æbler på træet, der bliver også lige plads til at skrive hendes navn på bolden.